Mødedato: 20.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

B-sag: puljeansøgninger juni

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller at

1. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Måst the show go on?!"

2. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Juledag i Kvarterhuset" med 10.000 kr.

3. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Opera på legepladsen" med 20.000 kr.

4. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Gavlmaleri på Woltersgade 14" med 50.000 kr.

5. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Amager Børneteaterfestival 2024" med 30.000 kr. 

6. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Akustisk Udendørs Trio Koncert"

7. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "MuCirkus"

 

8. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Pusterum"

9. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Mangfoldige Børnefamilier på Amager"

 

  1. Måst the show go on?! fra Teater Play

    Ansøgt beløb:  Kr. 75.000 af et samlet budget på kr. 715.750

    Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af Teater Plays 20-års jubilæumsforestilling. Forestillingen finder sted hos Teater Play på Strandlodsvej fra d. 9. oktober til 9. november. Der forventes at komme ca. 950 publikummer. Med forestillingen forsøger ansøger at bygge bro ml. teater- og comedy-verdenen.

    Målgruppe: Voksne

    Tidligere ansøgt/ evaluering:  Ansøger er en del af holdet bag Amager Revyen, som tidligere har modtaget støtte fra Lokaludvalget.

    Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille til afslag. Der er i forestillingen ikke tale om et specifikt Amager-tema og der søges et stort beløb, som BIFUK hellere vil prioritere til andre mere lokalt forankrede projekter. 

     

     

  2. Juledag i Kvarterhuset fra Kvarterhuset

    Ansøgt beløb:  Kr. 10.000 af et samlet budget på kr. 25.000

    Resumé: Der søges om støtte til det årlige ’Juledag i Kvarterhuset’, som afholdes lørdag d. 30. november fra kl. 10.00 – 15.00. Programmet byder bl.a. på børneteater, fællessang og dans om juletræet, nissen Teddy Ring skaber julestemning, koret Accantus, kreativ workshop, små kreative værksteder, bibliotekets julebanko, oplæsning, legestue for de mindste og juledisko.

    Målgruppe: Lokalområdets familier

    Samarbejdspartnere: Sundby Bibliotek, Miljøpunkt Amager, Accantus koret. 10 klasse Amagerbro, Fællesskaberne i Kvarterhuset (strik, krea), Amager Øst Lokaludvalg. Foreningen ’musik i folkeskolen’

    Tidligere ansøgt/ evaluering
    2018: Søgt og bevilget 9.500 kr.
    2019: Søgt 12.000 kr. og bevilget 10.000 kr.
    2020: Søgt og bevilget 10.000 kr.
    2021: Søgt og bevilget 10.000 kr.
    2022: Søgt og bevilget 10.000 kr.
    2023: Søgt og bevilget 10.000 kr.

    Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille til fuld støtte. Det er et godt og hyggeligt arrangement i Kvarterhuset. Det er naturligt at Lokaludvalget som en del af Kvarterhuset støtter dette arrangement. 

     

     

  3. Opera på legepladsen fra Foreningen Opera for Tiden

    Ansøgt beløb:  Kr. 20.000 af et samlet budget på kr. 225.600

    Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af fire operakoncerter i Amager Øst d. 17. og 18. august. Ansøger ønsker at børn og unge i bydelen stifter bekendtskab med opera og sætter det derfor op i to af bydelens legepladser.

    Målgruppe: forældre med børn i alderen 0-12 år fra alle sociale lag

    Samarbejdspartnere:  Legepladserne på Bredegrund og Lergravsparken

    Tidligere ansøgt/ evaluering:  Projektet fik støtte i 2022. Evaluering vedlagt.

    Sekretariatets bemærkninger: Ansøger har modtaget støtte til lignende projekter i Amager Vest, Indre By og Christianshavns Lokaludvalg. Støttebeløbene herfra indgår også i det samlede budget fordi udgifterne til bl.a. kommunikation går på tværs af alle koncerterne i alle bydelene.

    Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille til fuld støtte. Det er positivt med den type projekter på bydelens legepladser. Der indstilles 20.000 kr. i støtte i tråd med de øvrige lokaludvalg, der har støttet projektet. 

     

     

  4. Gavlmaleri på Woltersgade 14 fra AB1958

    Ansøgt beløb:  Kr. 50.000 af et samlet budget på kr. 100.000

    Resumé: Der søges om støtte til opførelse af gavlmaleri på Woltersgade 14. Dogmet for motivet til gavlen er, at det skal have relation til lokalområdet. Ansøger har inviteret en billedkunst-klasse fra Skolen på Amagerbro og Børnehuset Villa Boheme til at aflægge kunstneren et besøg under opførelsen samt få en snak om værket og arbejdsmetoderne.

    Målgruppe: borgere i alle aldre, børn og unge ved Børnehuset Villa Boheme og Skolen på Amagerbro

    Samarbejdspartnere:  Ansøgningen er et samarbejde med kunstneren Andreas Welin.

    Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille projektet til fuld støtte. 
    Det er en god placering tæt på skolen, som mange børn får gavn af. Det er positivt at børnene inddrages og får en oplevelse med kunstneren.

     

     

  5. Amager Børneteaterfestival 2024 fra Børnekulturhus Ama’r

    Ansøgt beløb:  Kr. 60.000 af et samlet budget på kr. 399.000

    Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af børneteaterfestival i uge 42 med 20-30 teaterforestillinger til børn og unge ml. 0 og 16 år. Der vil være skuespil, dans, mime, dukketeater, ny-circus, performances og vandringer. Teamet for dette års festival er (børne)magt. Det er 14 gang at festivalen afholdes.

    Målgruppe: Børn, børnefamilier, unge.

    Samarbejdspartnere: Kvarterhuset, Teater Glimt, Bibliotekshuset Rodosvej, Kulturhus Islands Brygge, Børnekultuhus Ama´r, Ørestad Bibliotek, Børnekulturpiloterne og Teater ZeBU.

    Tidligere ansøgt/ evaluering:  Projektet fik 30.000 kr. i støtte i 2023. Evaluering vedlagt.

    Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille med 30.000 kr. i støtte i lighed med sidste år, da BIFUK ønsker at prioritere lokaludvalgets midler. 

     

     

  6. Akustisk Udendørs Trio Koncert fra Alteration

    Ansøgt beløb: Kr. 11.000 af et samlet budget på kr. 60.000

    Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af koncert på Det Maritime Ungdomshus d. 18. august. Koncerterne vil være improvisationer med strengeinstrumenter. Koncerterne er gratis.

    Målgruppe: musikinteresserede, brugere og naboer til Det Maritime Ungdomshus

    Samarbejdspartnere:  Det Maritime Ungdomshus

    Sekretariatets bemærkninger: Ansøger har søgt om støtte til lignende koncerter på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. De samlede indtægter herfra indgår i det samlede budget da udgiftsposter til fx PR går på tværs af koncerterne. De gennemsnitlige udgifter pr. koncert er således 15.000 kr.

    Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille ansøgningen til afslag, da der mangler netværksskabelse og lokal forankring i projektet. BIFUK vurderer, at projektet henvender sig til en smal gruppe og der ikke vil være mange forbipasserende på lokationen hvorfor det vurderes at få mennesker vil få gavn af projektet. 

     

     

  7. MuCirkus fra FinMusik
    Ansøgt beløb: Kr. 21.000 af et samlet budget på kr. 61.000
    Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af minikoncerter i containervogne med klassisk musik i uge 36 på Amagerbro Torv. Her har forbipasserende mulighed for at opleve klassisk musik på nært hold inde i vognene.  
    Målgruppe: Forbipasserende
    Samarbejdspartnere:  Musik Akademi Amager
    Tidligere ansøgt/ evaluering:
    2011: Søgt og bevilget 50.000 kr.
    2012: Søgt 45.000 kr. bevilget 20.000 kr.
    2013: Søgt 30.000 kr. bevilget 15.000 kr.
    2014: Søgt 37.500 kr. bevilget 15.000 kr.
    2021: Søgt 48.658 kr. bevilget 20.000 kr.
    2022: Søgt 20.000 kr. bevilget 16.000 kr.
    2023: Søgt 20.000 kr. Afslag med begrundelse i ønske om at prioritere lokaludvalgets midler til projekter, der i større grad kommer bydelens borgere til gavn.
    Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille projektet til afslag. Der virker ikke til at være nogen fornyelse i projektet og BIFUK ønsker at prioritere midlerne til andre projekter i bydelen som skaber nye oplevelser for borgerne. 

 

8. Pusterum fra Sofie Alhøj
Ansøgt beløb:  Kr. 25.000 af et samlet budget på kr. 25.000
Resumé: Der søges om støtte til otte mini-retræter for unge i alderen 17-25 år, som løber fra august til november i Sundby Kirke. Projektet planlægges i samarbejde med en række unge fra Christians Hans Gymnasium, som har erfaring med meditation. De skal hjælpe med at inddrage unge fra Amager Øst.
Samarbejdspartnere:  Sundby Kirke og Christians Havns Gymnasium
Sekretariatets bemærkninger: Sekretariatet har været i dialog med ansøger vedr. rekruttering af målgruppen. Målet er at rekruttere unge fra Amager Øst. De unge fra Christians Havns Gymnasium skal udarbejde en PR-strategi for at nå målgruppen. Det påtænkes at bruge sociale medier, flyers og opslag på samlingssteder.
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille ansøgningen til afslag. Der er i projektet ingen egen- eller medfinansiering og projektet er meget honorartungt. SOSU-gruppen savner lokal forankring i projektet. Det er uklart hvordan rekrutteringen af de lokale unge skal foregå og der er tvivl om, om det er realistisk at nå de grupper med projektet, som vil have mest gavn af det. 

 

9. Mangfoldige Børnefamilier på Amager fra Alenemorskab
Ansøgt beløb:  23.600 af et samlet budget på kr. 29.600 (se sekretariatets bemærkninger)
Resumé: Der søges om midler til at afholde en workshop og en udstilling om mangfoldighed og forskellighed i børnefamilier på Amager. Udstillingen finder sted hos Børnekulturhus Ama’r. Foreningen Alenemorskab har gennemført lignende projekter i andre bydele. Formålet med projektet er at bringe forskellige børnefamilier i Amager Øst sammen og udbrede kendskab, forståelse og accept af de mange forskellige familieformer, der findes i bydelen.
Målgruppe: enlige fædre og møre, sammenbragte familieformer, regnbuefamilier og kernefamilier.
Sekretariatets bemærkninger: Sekretariatet har været i dialog med ansøger omkring deres budget. Ansøger har efterfølgende besluttet at foretage ændringer i budgettet, men har ikke sendt et opdateret budget. Ansøger påtager sig selv budgetposten ”facilitering af workshop og fernisering, 6.000 kr. Der søges altså 23.700 kr. Hovedparten af posterne her er er løn til ansat i foreningen der varetager opgaverne.
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille ansøgningen til afslag. Der savnes større medfinansiering i et projekt, hvor støtten primært er lønmidler til ansatte hos ansøger selv og derfor minder om driftsstøtte, hvilket lokaludvalget ikke kan støtte.

 

Problemstilling

Indkomne ansøgninger er behandlet på arbejdsgruppemøderne.

Løsning

Lokaludvalget vedtager de af arbejdsgrupperne indstillede støttebeløb.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår i dagsordenspunktet "Status på Lokaludvalgets puljemidler". 

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top