Statusorientering
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Herunder følger en oversigt over aktuelle sager hvori Amager Øst Lokaludvalg er engageret. Sager
der har et selvstændigt punkt på dagsordenen er ikke medtaget:
• Fritidsliv på Nordøstamager
• Visionsplan for Nordøstamager
• Trafiklegepladsen på Formosavej
• Biblioteksundersøgelse
• Sundhedsmarkedsdag
• Ama'røsten nr. 102
• Tilmelding til Frivillig Fredag 2019
• Møderække om arkitektur og byrum
• Borgmesterbesøg den 13. august med Kultur- og Fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde
Løsning
At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Fritidsliv på Nordøstamager
Rasmus Steenberger orienterede om at gruppen mødes med By og Havn mandag den 24. juni.
Visionsplan for Nordøstamager
Tom Christensen fortalte om møde i gruppen den 20. juni 2019 og fortalte at det planlægges at visionsplanene behandles af arbejdsgruppe og lokaludvalg i august. Der planlægges desuden borgermøde om planen den 5. september 2019.
Trafiklegepladsen på Formosavej
Rasmus Steenberger og Iben Lindemark fortalte at der afholdes åbningsfest for legepladsen den 17. august 2019. Alle lokaludvalgsmedlemmer opfordres til at deltage.
Biblioteksstrategi
Randi Sørensen og Bente Lildballe fortalte om tidligere proces og udarbejdet høringssvar. Biblioteksstrategien er netop sendt i offentlig høring.
Sundhedsmarkedsdag
Niels Frisch Kjølholt opfordrede medlemmerne til at deltage på sundhedsmarkedsdagen ved at bemande Amager Øst Lokaludvalgs pavillon. Sundhedsmarkedsdagen afholdes den 14. september 2019.
Ama'røsten nr. 102
Ole Pedersen fortalte om Amar'østen, herunder sider på engelsk som nu også er tilgængelige som selvstændige ark i borgerservice i Kvarterhuset.
Tilmelding til Frivillig Fredag 2019
Niels Frisch Kjølholt orienterede om at der vil være behov for medlemmer af lokaludvalget til at bemande bod på Frivillig Fredag som afholdes den 27. september 2019.
Møderække om arkitektur og byrum
Randi Sørensen orienterede om at der arbejdes for at få fastlagt de sidste datoer.
Borgmesterbesøg den 13. august med Kultur- og Fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde
Besøget afholdes i forlængelse af BIFUK-mødet samme dag.
Kultur og Fritidspolitikken
Ole Pedersen orienterede om kort høringsfrist, henover sommerferien. Randi Sørensen foreslog, at høringen sendes til lokaludvalget og hvis nogen har gode idéer til inddragelse så kan vedkomne melde tilbage inden sommerferien.
Grønne Byrum og Stiforbindelser
Jens William Grav orienterede om ad hoc gruppen Grønne Byrum og Stiforbindelsers første møde - næste arbejdsgruppe i Miljø og Klima vil der være en brainstorm om emnet og alle kan lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter kan deltage.