Mødedato: 20.06.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af puljemidler: Borgerinddragelse i forbindelse offentlig høring over forslag til Kommuneplan 2019

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget afsætter 8.000 kr. af 2019 puljemidlerne til afholdelse af Borgerinddragelse i forbindelse med offentlig høring over forslag til Kommuneplan 2019.

 

Problemstilling

Københavns Kommune forventer at sende forslag til Kommuneplan 2019 i 8 ugers offentlig høring fra den 26. august til den 21. oktober 2019.

I forbindelse med den offentlig høring vil forvaltningen afholde to såkaldte bydelsdebatter hhv. på Godsbanearealet på Vesterbro og Tingbjerg/Bystævneparken i Brønshøj-Husum. Forvaltningen opfordrer desuden lokaludvalgene til at afholde egne borgerinddragelsesaktiviteter.

Arbejdsgruppen Planlægning, Erhverv og Trafik har behandlet forvaltningens anmodning og Lasse Rossen og Tom Christensen har meldt sig til en planlægningsgruppe, der i samarbejde med Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg planlægger at afholde en paneldebat for lokalpolitikere, hvor datoen endnu ikke er fastlagt, og en åben workshop i forbindelse med Frivillig Fredag den 27. september 2019.

Borgerinddragelsen skal sikre at bydelen får kendskab til høringen og bidrage som input til lokaludvalgets høringssvar.

Arbejdsgruppen overvejer desuden at anmode om at benytte lokaludvalgets borgerpanel i inddragelsen.

Nordøstamager-gruppen planlægger derudover også at afvikle minimum et borgermøde i relation til forslaget til kommuneplan og visionsplanen forestående visionsplan for Nordøstamager.

 

Løsning

At lokaludvalget afsætter 8.000 kr. af 2019 puljemidlerne til afholdelse af borgerinddragelse i forbindelse med offentlig høring over forslag til Kommuneplan 2019.

 

Økonomi

Der afsættes 8.000 kr. af 2019 puljemidlerne.

 

Videre proces

Hvis det besluttes at afsætte midler til projektet vil der blive afholdt inddragelsesaktiviteter i september 2019.

 

Beslutning

 Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Der afsættes kr. 8.000 af 2019-puljemidlerne.
Til top