Puljeansøgning: Koncert med 14 Red Ladies i Filips Kirke
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 16.000 kr. til ”Koncert med 14 Red Ladies i Filips Kirke”
Problemstilling
På vegne af menighedsrådet i Filips Kirke har Jens William Grav søgt om 16.000 kr. i støtte til ”Koncert med 14 Red Ladies 23. oktober i Filips Kirke”.
14 Red Ladies er en gendannelse af et dameorkester fra 1933 med samme navn og er et unikt orkester på den danske scene. Repertoiret er salonmusik, 30’ernes jazzede underholdningsmusik og arrangementer af sange fra revyens guldalder.
Der er gratis entre til koncerten og der forventes 300-400 gæster.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 32.000 kr. til honorar. Ansøger finansierer selv den resterende del af beløbet.
I 2014 blev der afholdt en lignende koncert med 14 Red Ladies i Filipskirken. Koncerten var en stor succes og der over 400 besøgende til koncerten. Lokaludvalget støttede med 15.000 kr.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 16.000 kr.
BIFUK vil gerne støtte et gratis kulturarrangement, som rigtig mange borgere kan få glæde af. BIFUK indstiller at støtte med det ansøgte beløb, 16.000 kr.
Økonomi
Der er søgt om 16.000 kr. af 2021-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 16.000 kr.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 23. november.
Beslutning
Jens William Grav erklærede sig inhabil og forlod mødet under behandlingen af punktet.
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Projektet støttes med en underskudsgaranti på 16.000 kr.