Mødedato: 20.05.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Status på lokaludvalgets puljemidler

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

I 2021 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.624.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. Lokaludvalget har i december 2020 besluttet flg. puljemiddelbudget for 2021:

Tilskud til Miljøpunkt Amager 620.000
Borgerinddragelsespuljen 30.000
Ama'røsten udgivelse herunder tryk, layout og omdeling 300.000
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter 1.674.000

Til og med lokaludvalgsmødet i april 2021 er der bevilget 574.780 kr. til eksterne ansøgninger og 257.700 kr. til egne projekter af de 1.674.000 kr., der er afsat til egne og eksterne projekter i 2021. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler maj 2021" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2021. 

Siden sidste lokaludvalgsmøde har lokaludvalgets formandskab og tovholdere behandlet én ansøgning til lokaludvalgets Kvikpulje. Se bilag for udspecificering. 

Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 265.500 kr. til eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges 240.500 kr. Der er desuden indstillet til afsættelse af 6.000   kr. til et internt projekt.

Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2021. Såfremt alle indstillinger følges, vil der være 625.020 kr. i rest. Dertil kan komme mindreforbrug på eksterne og interne projekter.

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen om status på lokaludvalgets puljemidler til efterretning.

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.
Til top