Mødedato: 20.04.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af midler og orientering vedr. cykellegeplads

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

2. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 70.000 til projektudvikling og kommunikation i forbindelse med næste fase af projektet

Problemstilling

På vegne af arbejdsgruppen for trafiklegepladsen har sekretariatet søgt og fået bevilliget 500.000 kr. fra Realdania til trafiklegepladsen på den gamle busvendeplads ved Formosavej.

Dan samlede anlægssum er estimeret til 2-3 mio. kr og der er derfor behov for at skaffe yderligere finansiering for at projektet kan realiseres.

 

Løsning

Arbejdsgruppen ønsker på baggrund af ovenstående at lokaludvalget afsætter midler til udviklingen af et egentligt projektoplæg, der skal danne grundlag for yderligere fundraising fra private og/eller i forbindelse med budgetforhandlingerne i Københavns Kommune. I projektudviklingen indgår borgerinddragelse - herunder i forbindelse med den allerede planlagte arbejdsdag den 6. maj - samt kommunikation. Se bilagte projektskabelon.

 

Økonomi

Der afsættes kr. 70.000 af 2017 puljemidlerne til projektet.

Videre proces

Arbejdsgruppen vil sideløbende med projektudviklingen arbejde med projektets fremadrettede organisation samt udfærdige en strategi for at opnå yderligere finansiering. Det kan i den forbindelse forventes, at arbejdsgruppen på et kommende lokaludvalgsmøde vil søge lokaludvalget om yderligere midler til afholdelse af borgermøder, aktivitetsmidler mv.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Der sfsættes kr. 70.000 af til projektet af 2017 puljemidlerne.

Lokaludvalget understregede, at det er vigtigt at materialet får en karakter så det er egnet til at søge fonde fremadrettet.

Til top