Mødedato: 20.04.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering om projekt Godt igang - jobskabelsesprojekt

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Amagerbro Helhedsplan, Partnerskabet Urbanplanen og den social-økonomiske virksomhed GODT I GANG har indgået et samarbejde om at skabe ordinære jobs til målgruppen, gennem etablering af strategiske samarbejdspartnere med det lokale erhvervsliv på Amager.

Projektet har til formål at undersøge muligheder og eksperimentere med eksisterende ressourcer og kompetencer på tværs af sektorer (små og mellemstore lokale virksomheder, offentlige instanser og civilsamfundet) bringes i spil på nye måder.

Projektet skal udvikle og afprøve nye løsninger på Amager for borgere i en udsat position, så de kan opnå midlertidige ordinære jobs, og evt. på sigt fuldtidsansættelser.

Projektet vil også i mindre omfang fokusere på udsatte unge, der kan profitere ved adgang til fritidsjobs.

Derudover er det projektets mål at indsamle viden og erfaringer fra projektperioden. En viden, der skal bidrage til en videre udvikling af lokale og kommunale tilbud til borgere, der er i en marginaliseret position i forhold til arbejdsmarkedet.

SOSU arbejdsgruppen har drøftet projektet, og tilkendegivet at lokaludvalget kan bakke op om dette. som følge heraf vil lokaludvalgets logo fremgå af det materiale, der uddeles til lokale virksomheder.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning

 

Til top