Mødedato: 20.03.2014, kl. 21:00
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Beslutning vedr. seminar

Indstilling og beslutning

Det indstilles,

1) at Amager Øst Lokaludvalg vedtager at holde seminar i foråret 2014

2) at Amager Øst Lokaludvalg beslutter hvorvidt seminaret skal være et endagsseminar eller et weekendinternat
 
3) at Amager Øst Lokaludvalg vedtager tidspunktet for seminarets afholdelse.

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har tidligere haft tradition for at tage på internat een gang årligt. Internatet betales med midler fra sekretariatskontoen, der administreres og disponeres af udvalgssekretæren.

I udgangspunktet vil der i den kommende 4-årige lokaludvalgsperiode være mulighed for, at lokaludvalget kommer på internat een gang . I tillæg hertil vil der være mulighed for at holde 1-2 dagsseminarer på årlig basis.

Prisen for et internat er ca. 70.000 kr. Et dagsseminar i eller omkring København koster til sammenligning ca. 15.000 kr at afholde.  

Det foreslåes at internatet / seminaret afholdes i foråret 2014 med henblik på at det nye lokaludvalg hurtigt kan få udarbejdet en strategi for udvalgets prioriteringer i 2014 samt drøfte visioner for arbejdet de kommende 4 år.

Forslag til datoer:

10-11 maj 2014 (een dag eller internat)
24-25 maj 2014 (een dag eller internat)

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg beslutter hvorvidt lokaludvalget vil på internat eller afholde 1-2 dagsseminarer i løbet af 2014 (eventuelt forår og efterår)

At Amager Øst Lokaludvalg fastlægger datoen for afholdelse af seminar / internat med henblik på at sekretariatet kan påbegynde den videre planlægning.

Beslutning

1) Amager Øst Lokaludvalg besluttede at afholde seminar i 2014

2) Amager Øst Lokaludvalg besluttede at holde et endags-seminar i foråret 2014. 
Lokaludvalget vil på et senere tidspunkt drøfte hvorvidt der skal afholdes yderligere seminar aktiviteter i efteråret 2014. 

3) Da der afholdes valg til Europaparlamentet den 25. maj 2014 udelukkede lokaludvalget datoen som en mulig dato for afholdelse af seminar. Det blev besluttet at vælge den af de tre datoer hvor der er flest der har mulighed for at deltage.
Til top