Godkendelse af Årsplan for Miljøpunkt Amager
Indstilling og beslutning
1. At Amager Øst Lokaludvalg tager stilling til spørgsmål om karakteren af indsatsen omkring Miljøambassadørerne i 2016
2. At Amager Øst Lokaludvalg godkender Årsplan for Miljøpunkt Amager
3. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 600.000 af 2016 puljemidlerne til aktiviteter i regi af årsplanen for Miljøpunkt Amager.
Problemstilling
Årsplanen beskriver den forventede indsats for 2016 i Miljøpunkt Amager. Årsplanen beskriver de mere overordnede rammer, herunder en beskrivelse af Miljøpunkt Amagers baggrund og de overordnede visioner, arbejdsmetoder, samt de prioriterede indsatsområder for 2016.
Årsplanen er ledsaget af 2 følgebreve fra hhv. Miljøpunkt Amagers bestyrelse og Miljøpunkt Amagers sekretariat. I begge følgebreve berøres det fremtidige arbejde med Miljøambassadørerne. Sekretariatets følgebrev tager udgangspunkt i de drøftelser, som der har været i Miljø og Plan arbejdsgruppen vedr. forankringen af miljøambassadørerne udenfor Miljøpunkt Amager efter 2016 - dvs. en strategi, der sigter på at udfase indsatsen i løbet af 2016. Aktiviteterne i årsplanen afspejler dette mål. Bestyrelsen argumenterer i sit følgebrev for, at Miljøambassadørerne bør fortsætte som en selvstændig indsats i regi af Miljøpunkt Amager, og at Miljøpunkt Amager fortsat skal arbejde med at uddanne nye ambassadører.
Løsning
De aktiviteter og mål, der er opstillet i årsplanen afspejler disse drøftelser og arbejdsgruppen indstiller på den baggrund, at lokaludvalget godkender årsplanen og det dertilhørende budget.
Der er dog ikke enighed i gruppen om den fremtidige retning for arbejdet med Miljøambassadørerne hvorfor arbejdsgruppen indstiller, at lokaludvalget tager stilling til spørgsmålet.
Økonomi
Beslutning
Der blev begæret afstemning om forslaget om at fastholde miljøambassadørerne som en selvstændig indsats fremadrettet jf. henvendelsen fra bestyrelsen i Miljøpunkt Amager.
For ændringsforslaget stemte: Karl vogt-Nielsen, Sten Lykkebo, Jan Kyrsting, Ole Pedersen
Imod ændringsforslaget stemte: Martin Hein, Ib Wendrup, Iben Lindemark, Steen Olesen, Svend Aage Sørensen, Jens William Grav, Bruno Jacobsen.
Følgende undlod at stemme: Nicki Brøchner, Ole Melgaard, Käte Hommelgaard, Michael Bagge Kuehn, Rune Solvang.
Ændringsforslaget blev dermed forkastet. Formuleringen i udkast til årsplan vedr. miljøambassadørerne fastholdes jf. følgebrevet fra Miljøpunkt amagers fungerende centerleder Lise Nygaard Arre.
Den samlede årsplan blev godkendt uden afstemning.
Amager Øst Lokaludvalg besluttede at afsætte kr. 600.000 af 2016 puljemidlerne til aktiviteter i regi af årsplanen for miljøpunkt Amager. Midlerne afsættes under forudsætning af at lokaludvalget har puljemidler til rådighed i 2016.