Mødedato: 19.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3
Afsættelse af midler til frivilligprisen
Se alle bilag
Til top
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
1) At Amager Øst Lokaludvalg afsætter 25.000 kr til uddelingen af frivilligprisen i 2014
1) At Amager Øst Lokaludvalg afsætter 25.000 kr til uddelingen af frivilligprisen i 2014
Problemstilling
Tovholderkredsen forslår, at Amager Øst Lokaludvalg i 2014 overrækker en Amager Øst Frivilligpris på kr. 15.000.
Formålet med prisen er at hylde en forening, som udfører en særlig påskønnelsesværdig frivillig indsats, og som dermed kan anspore andre til at gøre en frivillig indsats i Amager Øst Bydel.
Frivilligprisen blev indstiftet i 2011 og er nu uddelt tre gange ved Amager Øst Lokaludvalgs Julefest. Flg. foreninger har modtaget prisen:
2011 Delt mellem Musikforeningen Femøren og Prags Have
2012 Lektiehjælpen på Amagerbro,
2013 Delt mellem Amager Sports Klub af 1991 og Amager Taekwondo Klub
Følgende principper gælder for Amager øst Lokaludvalgs Frivilligpris:
- Prisen skal opslås offentligt og synligt
- Til prisen kan indstilles alle organisationer, foreninger og institutioner i Amager Øst, der anvender frivillige i arbejdet for og med andre indenfor et bredt frivillighedsbegreb.
- Formålet med prisen er at hylde en forening, der via frivilligt arbejde udfører en særlig indsats og kan anspore andre til at gøre en frivillig indsats i Amager Øst.
- Indstillingen skal motiveres og begrundes. Der kan vedlægges udtalelser fra brugere.
- Indstillingen skal indeholde en beskrivelse af arbejdets formål, aktiviteter, brugen af frivillige og deres indsats, samt de opnåede virkninger for målgruppen
- Indstillingerne vurderes af tovholderne, som udpeger vinderen.
- Frivilligprisen annonceres i Amagerbladet og Ama'røsten og på lokaludvalgets hjemmeside samt via de sociale medier
- Frivilligprisen overrækkes på AØLU's årlige julefest
Se projektbeskrivelse for nærmere information herunder budget.
Løsning
At Amager Øst Lokaludvalg afsætter 25.000 kr til uddelingen af frivilligprisen i 2014.
Økonomi
Der afsættes kr. 25.000 af 2014-puljemidlerne.
Videre proces
Regnskab forventes afsluttet med udgangen af 2014.
Beslutning
Det blev forslået at ændre formuleringen i princip nr 2 til:
Til prisen kan indstilles alle organisationer, foreninger og institutioner i Amager Øst, hvis aktiviteter primært drives af frivillige i arbejdet for og med andre indenfor et bredt frivillighedsbegreb.
Indstillingen inklusiv ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning. Der afsættes således 25.000. kr af 2014 puljemidlerne til aktiviteten.
Til prisen kan indstilles alle organisationer, foreninger og institutioner i Amager Øst, hvis aktiviteter primært drives af frivillige i arbejdet for og med andre indenfor et bredt frivillighedsbegreb.
Indstillingen inklusiv ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning. Der afsættes således 25.000. kr af 2014 puljemidlerne til aktiviteten.