Mødedato: 19.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Skoledistriktsændringer for skoleåret 2023-2024

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. høringen om Distriktsændringer for skoleåret 2023-2024.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmødet den 6. april 2022 behandlet indstillingen ”Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2023/2024”. Udvalget vedtog at sende indstillingen i høring med høringsfrist den 20. maj 2022.

På udvalgsmødet d. 6. april blev der, af Børne- og Ungdomsudvalget på udvalgsmødet, bestilt et notat vedr. forslag om flytning af den sydlige del af rode 326 fra Skolen på Amagerbro til Amager Fælled Skole (Bilag 2). Dette forslag sendes i høring på baggrund af en bekymring for trafiksikkerheden i den sydlige del af rode 326. Ændringen lever dog ikke op til de øvrige principper for distriktsændringer, som er baggrunden for den årlige distriktssag.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet høringen på sit arbejdsgruppemøde den 3. maj.  

BIFUK-arbejdsgruppen anbefaler, at det udarbejdede høringssvar fremsendes til forvaltningen. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet sender høringssvar til forvaltningen senest d. 20. maj.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at ændre linje 12-13 til "på den mulige forringelse af socialøkonomien på Skolen På Amagerbro, der kan være ved en ændring af skoledistriktet som foreslået."

Med denne ændring blev høringssvaret godkendt.

Til top