Mødedato: 19.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Sommer på stranden fra Børnekulturhus Amar

Indstilling 

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 40.000 kr. til ”Sommer på Stranden"

Problemstilling 

På vegne af Børnekultur Amar har Søs Vibeke Nielsen søgt om 40.000 kr. i støtte til ”Sommer på Stranden".  

Arrangementet foregår på Amager strandpark, nær Øresundsstien og bliver afholdt i ugerne 27, 28 og 29. Målgruppen er børn, børnefamilier, institutioner. Der forventes 6.000 deltagere.

Børnekulturhuset tilbyder camps i huset på Øresundsvej i 3 uger af skolernes sommerferie og derudover er der 3 uger på stranden med åbne værksteder for alle. I år planlægges 3 ugers uafbrudte gratis tilbud til børn, børnefamilier og børneinstitutioner ved Amager Strand.

Samarbejdspartnere: Billedkunstner Maria Lau Krogh og kunstneren Annika Nielsson.  

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 105.500 kr. Der er søgt 35.000 kr. i Amager Vest. Egenfinansiering beløber sig til 75.500 kr. 

Tidligere støtte: 

  • 2016: 30.000 kr. (søgt 30.000 kr.)
  • 2017: 20.000 kr. (søgt 30.000 kr.)
  • 2018: 20.000 kr. (søgt 35.900 kr.)
  • 2019: 35.000 kr. (søgt 35.000 kr.)
  • 2020: 50.000 kr. (søgt 50.000 kr.)
  • 2021: 25.000 kr. (søgt 50.000 kr.)

Evaluering fra 2020 læses her: Microsoft Word - ~ 2021-0063508-6 evalueringsskema Sommer på Stranden, Amager Øst Lokaludvalg 42302921_1_0 (kk.dk)

Løsning 

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 40.000 kr. 

Enighed om at støtte med til fulde beløb. Det er et professionelt arrangement, det retter sig mod familier som ikke rejser i sommerferien eller ikke har mulighed for det.  Det er et meget velbesøgt arrangement, hvor der oftest er kø til aktiviteterne. 

BIFUK indstiller det fulde beløb fordi arrangementet i år løber over 3 uger, hvor det sidste år kun var 1 uge, hvorfor der blev givet et mindre beløb i 2021.  

 

Økonomi 

Der er søgt om 40.000 kr. af 2022-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 40.000 kr. 

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 25. august 2022. 

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 40.000 kr.

Til top