Mødedato: 19.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Frivillig Fredag på Amager – Fælles Fremtid Lokalt fra Frivilligcenter Amager

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 17.500 kr. til ”Frivillig Fredag på Amager - Fælles Fremtid Lokalt”

Problemstilling

Frivilligcenter Amager har søgt om 17.500 kr. i støtte til ”Frivillig Fredag på Amager - Fælles Fremtid Lokalt”. Arrangementet foregår på Amagerbro Torv. d. 30. september 2022 klokken 14-18, hvor dagen markeres dagen med et stort frivilligmarked.

Formålet med Frivillig Fredag er at vise kreativiteten, mangfoldigheden og engagementet i den frivillige verden. Dagen skal gøre endnu flere interesserede i at involvere sig i det lokale frivillige arbejde eller blive brugere af de mange spændende tilbud, som foreninger og projekter udbyder. Dermed understøtter projektet netværksdannelse mellem foreningsaktive og institutioner, som har interesse i at skabe større sammenhængskraft i lokalområdet.

Der forventes deltagelse af cirka 30 foreninger og projekter (cirka 90 personer). Derudover besøg fra minimum 500 borgere.

Målgruppen for arrangementet er borgere af alle aldre og på tværs af sociale skel, som ønsker at blive klogere på den frivillige indsats på Amager og på mulighederne for at involvere sig i frivillige fællesskaber.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 37.000 kr. Frivilligcenter Amager og Foreningshuset Sundholm 8 bruger ca. 150 personaletimer på arrangementet. Hvilket svarer til (150 x 300) 45.000 kr. Der bliver ligeledes søgt 17.500 kr. fra Amager Vest Lokaludvalg.

Frivillig Fredag er tidligere støttet af lokaludvalget:

I 2021 blev der søgt, men ansøgningen fik afslag.  
I 2019 blev der søgt og bevilget 19.500 kr. 
I 2017 blev der søgt og bevilget 20.000 kr.
2018 blev der søgt og bevilget 22.500 kr.
I 2019 blev der søgt og bevilget 19.500 kr.

Evalueringen for 2019 er vedhæftet bagerst i ansøgningen. 

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 17.500 kr.

Enighed om at give fuld støtte.  Godt og dialogskabende arrangement, som understøtter det frivillige arbejde i lokalområdet. 

Økonomi

Der er søgt om 17.500 kr. af 2022-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 17.500 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 30. november 2022. 

 


Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 17.500 kr.

 

Til top