Mødedato: 19.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Amager Børneteaterfestival 2022 fra ZeBU

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 60.000 kr. til ”Amager Børneteaterfestival 2022”

Problemstilling

På vegne af ZeBU og Børnekulturhus Ama'r har Henriette Kudsk søgt om 60.000 kr. i støtte til ”Amager Børneteaterfestival 2022”.

Arrangementet holdes Uge 42, skolernes efterårsferie + 2 dage i uge 43 på følgende steder: Børnekulturhus Ama’r, Kvarterhuset, ZeBU, Bibliotekshuset Rodosvej, Solvang Bibliotek, Kulturhuset Islands Brygge, Ørestad Bibliotek samt Børnekulturpiloterne. Målgruppen er børn, børnefamilier og institutioner og der forventes 2.000 deltagere. 

Festivalen programlægger 20-30 teaterforestillinger heriblandt skuespil, dans, mime, objekt- og dukketeater, nycirkus, performance og stedsspecifikke vandringer. 

Som noget nyt i år, vil festivalen fortsætte nogle dage ind i uge 43, hvor skoleklasser inviteres ind til forestillinger i dagene efter ferien, blandt andet på den nye lokation Multihallen ved Kofoed Skole.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 398.000 kr. Der er ligeledes søgt 60.000 kr. i Amager Vest Lokaludvalg.

Egenfinansiering beløber sig til 31.000 kr. samt personaletimer til fundraising, grafiker, PR og afvikling samt lokaler. Entreindtægter forventes at være 48.000 kr.  

Festivalen afholdes for 13. gang og har alle tidligere år modtaget støtte fra Amager Øst Lokaludvalg. 

  • 2021: søgt 65.000 bevilget 55.000 kr. 
  • 2020: søgt 65.000 bevilget 65.000 kr.
  • 2019: søgt 65.000 bevilget 65.000 kr.
  • 2018: Søgt 65.000 bevilget 30.000 kr.
  • 2017: søgt 65.000 bevilget 30.000 kr.
  • 2016: søgt 65.000 bevilget 30.000 kr.
  • 2015: søgt 60.000 bevilget 40.000 kr. 
  • 2014: søgt 60.000 bevilget 40.000 kr. 
  • 2013: søgt 60.000 bevilget 50.000 kr. 
  • 2012: søgt 50.000 bevilget 50.000 kr. 

Evaluering kan læses på Microsoft Word - ~ 2021-0111307-4 ABTF 2021 evalueringsskema puljemidler 0 (1) 43347203_1_0 (kk.dk)

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 60.000 kr.

Enighed om støtte med det fulde beløb. Der er stor bredte i programmet, og det er et projekt af høj kvalitet, hvor professionelle folk står bag. Derudover er det en tilbagevendende begivenhed, som er blevet betydningsfuld for bydelen. Det er positivt, at der i år er særligt fokus på, hvad børnene tager med sig fra forestillingerne samt deres involvering og medejerskab i festivalen. 

Økonomi

Der er søgt om 60.000 kr. af 2022-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 60.000 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 28. november 2022.

 


Beslutning

Vedtaget uden afstemning.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 60.000 kr.

Til top