Naboorientering vedr. dispensation til opførelse af midlertidigt pavillonbyggeri på Skolen ved Sundet
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget ikke har bemærkninger til sagen.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget naboorientering vedr. dispensation til opførelse af midlertidigt pavillonbyggeri på Skolen ved Sundet.
Skolen ved Sundet er ved at blive udvidet til en 4-sporet skole. For at huse de ekstra elever, er der ved at blive bygget en ny udskolingsbygning samt et nyt fritidshjem. Når nybyggeriet kan ibrugtages starter den planlagte helhedsrenovering af hovedskolen, idet nybyggeriet bliver benyttet som genhusning af skolen.
Nybyggeriet ibrugtages den 17. juni 2022. Skolens hovedbygning skal tømmes i forbindelse med helhedsrenoveringen, hvorved der skal findes klasselokaler til i alt 35 klasser. De fleste klasser genhuses i udskolingsbygningen samt i fritidshjemmet, men der er behov for at etablere midlertidige pavilloner til genhusning af i alt 10 klasser på 2., 3. og 4. klassetrin.
Pavillonbyggeriet skal anvendes frem til den 1. marts 2024 og vil bestå af 26 moduler a 4 x 10 m, der er opstillet som 1 længe i 2 etager. Pavillonerne vil stå på eksisterende asfaltareal på skolens boldbane. Når pavillonerne fjernes igen, anlægges området som planlagt i lokalplan 566 Skolen ved Sundet.
Løsning
Tovholdergruppen har drøftet sagen og indstiller at lokaludvalget ikke har bemærkninger.
Økonomi
Intet.