Status på lokaludvalgets puljemidler
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1) at lokaludvalget tager orienteringen om status på bydelspuljen til efterretning.
2) at lokaludvalget tager de bilagte puljemiddelkriterier til efterretning.
Problemstilling
I 2018 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.483.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 14. december 2017 besluttede lokaludvalget flg. puljemiddelbudget for 2018:
Tilskud til Miljøpunkt Amager | 600.000 |
Borgerinddragelsespuljen | 30.000 |
Ama'røsten udgivelse 1. halvår 2018 herunder tryk, layout og omdeling | 150.000 |
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter | 1.703.000 |
Til og med lokaludvalgsmødet i marts 2018 er der bevilget 526.053 kr. til eksterne ansøgninger og 103.300 kr. til egne projekter af de 1.703.000 kr., der er afsat til interne og eksterne projekter i 2018. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler april 2018" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2018.
Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 182.462 kr. til 8 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt 88.750 kr. Der er desuden indstillet til afsættelse af 101.600 kr. til interne projekter.
Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2018. Såfremt alle indstillinger følges, vil der være 913.297 kr. tilbage til eksterne ansøgninger og interne projekter i resten af 2018.
Vedlagt til orientering er ligeledes de gældende puljemiddelkriterier, vedtaget på lokaludvalgsmødet den 28. maj 2015, som er gældende indtil lokaludvalget eventuelt vedtager reviderede kriterier.
Løsning
1) at lokaludvalget tager orienteringen om status på bydelspuljen til efterretning.
2) at lokaludvalget tager de bilagte puljemiddelkriterier til efterretning