Høring: Evaluering forskrift for udendørs musikarrangementer
Indstilling
formanden indstiller
1. At Amager Øst Lokaludvalg drøfter høringen
2. At Amager Øst Lokaludvalg godkender det bilagte udkast til høringssvar
Problemstilling
Amager Øst Lokaludvalg har modtaget henvendelse vedr. evaluering af udendørs musikarrangementer. Høringsfristen er den 18. maj 2018.
Baggrunden for henvendelsen er at Borgerrepræsentationen den 2. marts 2017besluttede Forskrift forUdendørs Musikarrangementer. I den forbindelse blev det besluttet, at evaluere forskriften efter et års erfaringer.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen vil derfor bede lokaludvalgene om at bidrage med erfaringer fra jeres lokalområde inkl. fra berørte beboere.
I forbindelse med processen vil forvaltningen holde et møde for lokaludvalgene tirsdag den 17. april kl. 19.00 i Njalsgade 13, 2300 København S. Her vil der være mulighed for at drøfte lokaludvalgenes erfaringer med forskriften og oplevelse på konkrete pladser. Forvaltningen vil holde et tilsvarende fællesmøde med repræsentanter for arrangørerne samt indsamle erfaringer hos naboer til Musiktorvet og Balders Plads som konkrete eksempler. Alle de indsamlede erfaringer samles i en evaluering, som forelægges begge udvalg inden sommerferien.
Randi Sørensen og Amina Charai har meldt sig som deltagere i dialogmødet og udarbejder på baggrund heraf et udkast til høringssvar, som omdeles på lokaludvalgets møde.
Løsning
At Amager Øst Lokaludvalg drøfter sagen og vedtager det omdelte høringssvar.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Amager Øst Lokaludvalg