Mødedato: 19.04.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af midler: Ama'røsten 2018

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 63.000 til layout, tryk og omdeling af Amar'østen i 2. halvår af 2018.

Problemstilling

På lokaludvalgsmødet den 14. december 2017 afsatte det forrige lokaludvalg 150.000 kr. til layout, tryk og omdeling af Amar'østen i første halvår af 2018. Lokaludvalget skal nu tage stilling til, om der skal afsættes midler til at fortsætte udgivelserne i andet halvår.

Amarøsten udkommer fire gange årligt og husstandsomdeles til alle borgere, der ikke har "nej tak til lokalaviser" på postkassen. Distributøren omdeler dog ikke i haveforeninger. Ud over husstandsomdeling til private husstande bliver Ama'røsten omdelt til butikker og kontorer i hele bydelen, og sendt med posten til alle institutioner og skoler. Det er ligeledes muligt at tilmelde sig et elektronisk abonnement.

Alle der har lyst, kan sende indlæg til avisen om begivenheder i bydelen Amager Øst eller emner, der har interesse for bydelens borgere. Redaktionsgruppen holder møde før hver udgivelse, hvor indhold drøftes og artikler m.v. fordeles. Se vedlagte projektskabelon.

Ved årsskiftet 2016 er PostNord, som tidligere har husstandsomdelt avisen, ophørt med omdeling af adresseløse forsendelser. Der er indgået aftale med en ny distributør, som ikke omdeler til haveforeninger og adresser med nej tak til lokalaviser. Derfor er omkostningerne til omdeling blevet mindre.

De samlede udgifter for 2018 anslås til 213.000 kr. Da der allerede er afsat 150.000 kr. skal der yderligere afsættes 63.000 kr. for at dække omkostningerne.

Løsning

At lokaludvalget afsætter 63.000 kr. til udgivelse af Ama'røsten i 2. halvår 2018.

Økonomi

Der afsættes 63.000 kr. af 2018 puljemidlerne.

Videre proces

Ama'røsten er planlagt til at udkomme i uge 40 og 48.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Der afsættes kr. 63.000 af 2018 puljemidlerne til projektet.

 

 

Til top