Puljeansøgning: Amager Musikfestival
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på kr. 5.000 til Amager Musikfestival.
Problemstilling
På vegne af 12 kirker på Amager har Uffe Fløng søgt om kr. 5.000 i støtte til Amager Musikfestival. Amager Musikfestival har eksisteret i 43 år og finder sted hvert år i september/oktober, hvor der afholdes en koncert i hver af de 12 kirker, heraf 5 i Amager Øst bydel. Der forventes 500 deltagere og der er gratis adgang.
I år er temaet “.....og springe højt af glæde”, der stammer fra en salme af Martin Luther, for at fejre 500-året for reformationen. Samtidig fejres 200-året for komponisten Niels W. Gade.
Projektet skal skabe dialog og refleksion omkring musik på tværs af århundreder. Programmet har et alsidigt udbud af kunstnere og stilarter. Blandt andre optræder kammerkoret med skuespiller Ditte Gråbøl, og der er guitar-, jazz- og orgelkoncerter.
Amager Musikfestival har søgt støtte hos lokaludvalget 8 gange tidligere til lignende arrangementer. Der er søgt og bevilget kr. 5.000 alle 8 år. Tidligere evalueringer er uddybende og beskriver nogle vellykkede og velbesøgte arrangementer. Evalueringer kan findes på http://www.aoelu.dk/puljemidler/det-har-vi-stottet/.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på kr. 89.062. Der er egenfinansiering for kr. 61.000, samt og de resterende kr. 30.000 søges som støtte fra fonde m.v.. Amager Vest Lokaludvalg ansøges ligeledes om kr. 5.000.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og vægter den store egenfinansiering, og mener at det er en væsentlig musikbegivenhed, der tiltrækker mange fra et segment, der ellers ikke dækkes. Der indstilles at projektet støttes med de ansøgte 5.000 kr.
Økonomi
Der er søgt om kr. 5.000 af 2017-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr.5.000.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 8. november.