Mødedato: 17.12.2020, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Drøftelse: Evaluering af Kvikpuljen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

1) at Lokaludvalgets Kvikpulje drøftes og evalueres. 

Problemstilling

D. 29. august 2019 vedtog Lokaludvalget de nye kriterier for Bydelspuljen og dermed også oprettelsen af en ny Kvikpulje. Her kan der søges op til og med 5.000 kr., ansøgningerne behandles af lokaludvalgets formandskab samt tovholderen for den arbejdsgruppe som ville behandle ansøgningen, havde den været på mere end 5.000 kr. 

Siden oktober 2019 har Lokaludvalget behandlet ansøgninger til Kvikpuljen, som nu skal evalueres. Til dette har sekretariatet udarbejdet en opsummering af Kvikpuljen, der skal danne udgangspunkt for evalueringen. Opsummeringen er vedlagt som bilag. 

Løsning

Lokaludvalget drøfter og evaluerer Kvikpuljen. 

Tovholder-gruppen har drøftet en eventuel ny procedure vedr. stemmeuenighed. Det er drøftet, om den nuværende praksis skal beholdes eller om hele tovholder-gruppen skal inddrages i behandlingen i tilfælde af uenighed enten automatisk eller såfremt undertallet ønsker det. Det er ligeledes drøftet, om ansøgningen skal behandles på et lokaludvalgsmøde i tilfælde af uenighed. Med sidstnævnte løsning risikerer behandlingstiden at blive længere end de tre uger, som Kvikpuljen for nuværende behandles inden for.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Eventuelle ændringer i Kvikpuljen integreres i behandlingen af Kvikpuljeansøgninger fremover. 

Beslutning

Der blev stillet forslag om at ansøgninger ved uenighed i formandskab/tovholder for relevant arbejdsgruppe går videre til behandling i lokaludvalget. 

Lokaludvalget stemte om forslaget.

For forslaget stemte: Nicki Wassmann Brøchner, Jens William Grav, Rune Solvang. 

Imod forslaget stemte: Hanne Kusiak, Randi Sørensen, Rasmus Steenberger, Frank Lambert, Ole Pedersen, Lasse Rossen, Iben Lindemark, Tom Christensen, Ole Meldgaard, Bente Lildballe, Marianne Moegreen, Jørgen Mark Pedersen. 

Undlod at stemme: Nanna Tofte, Anders Lundsager, Martin Hein, Susanne Møller.

Der var dermed ikke flertal for forslaget.

Der blev stillet forslag om at ansøgninger ved uenighed i formandskab/tovholder for relevant arbejdsgruppe går videre til behandling i hele tovholdergruppen. Forslaget blev vedtaget uden afstemning. Proceduren evalueres efter et år.

Til top