Beslutning: Fælles henvendelse til Borgerrepræsentationen vedr. store skoler på små grunde
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget beslutter at være medunderskriver på den fælles henvendelse til Borgerrepræsentationen vedr. store skoler på små grunde.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra Amager Vest Lokaludvalg med opfordring til at være medunderskriver på et fælles åbent brev fra lokaludvalgene i København til Borgerrepræsentationen. Brevet drejer sig om om at der må gøres mere plads til friarealer og udearealer i byudviklingen, ikke mindst til skolerne i byen.
Hvis de enkelte lokaludvalg har eksempler på andre skoler, der kan skrives på den liste der vedhæftes brevet, eller forslag til interesseorganisationer der ligeledes kan være medunderskrivere på brevet, modtager Amager Vest Lokaludvalg gerne ideer. På listen over skoler, der vedlægges brevet, indgår to skoler fra Amager Øst: Nordøstamager Skole og Skolen ved Sundet (udbygning fra 3 til 4 spor).
Løsning
At lokaludvalget beslutter at være medunderskriver på det fælles brev til Borgerrepræsentationen vedr. store skoler på små grunde.
Tovholdergruppen har pr mail drøftet, at Skolen ved Sundet ikke nødvendigvis er relevant i denne sammenhæng, fordi skolen også i fremtiden vil have en idrætsbane.
Beslutning
Der blev stillet forslag om at henvendelsen behandles på BIFUK mødet i januar til yderligere kvalificering. Forslaget blev vedtaget uden afstemning.
Der var enighed om at Skolen ved Sundet bør udgå af listen med eksempler, da den trods alt stadig har god plads sammenlignet med andre skoler, også efter den igangværende ombygning.