Godkendelse af budget for lokaludvalgets puljemidler 2021
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1. at Lokaludvalget godkender puljemiddelbudgettet for 2021
2. at Lokaludvalget afsætter kr. 300.000 til layout, tryk og omdeling af Ama'røsten i 2021
3. at Lokaludvalget afsætter kr. 30.000 til borgerinddragelsespuljen for 2021
4. at Lokaludvalget afsætter 80.000 kr. til juleaktiviteter i julen 2021.
Problemstilling
Lokaludvalgene i Københavns Kommune skal godkende budget for puljemidlerne i 2021. Borgerrepræsentationen har i 2021 afsat kr. 2.624.000 til selvstændig varetagelse i Amager Øst Lokaludvalg til netværksdannnende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter. Tallet reguleres årligt efter bydelens befolkningstal.
På den baggrund fremlægges følgende budget for puljemidler 2021 til godkendelse i Amager Øst Lokaludvalg.
Tilskud til Miljøpunkt Amager | 615.138 |
Borgerinddragelsespuljen | 30.000 |
Ama'røsten udgivelse 2021, herunder tryk, layout og omdeling Juleaktiviteter |
300.000* 80.000 |
Puljemidler til interne og eksterne projekter og aktiviteter | 1.598.862 |
I alt | 2.624.000 |
Det foreslås at afsætte en pulje specifikt til juleaktiviteter 2021 på 80.000 kr.
Grundet covid-19 er flere projekter udskudt til 2021, hvoraf støtten allerede er givet. Derudover må det forventes, at der kommer en stigning i antal af ansøgninger, når corona-restriktionerne forhåbentlig ophæves. For at undgå, at bydelspuljen er tom ved slutningen af året, foreslås det at afsætte en pulje specifikt til juleaktiviteter. Puljen er ikke afsat til specifikke projekter, men er estimeret på baggrund af hvad der forventes at blive søgt til såvel eksterne som interne projekter.
Løsning
Midlerne til Miljøpunkt Amager blev afsat i forbindelse med godkendelse af Miljøpunktets budget for 2021 på lokaludvalgsmødet den 19. november 2020.
Budget for midlerne til Ama'røsten er udarbejdet på baggrund af forbrug i 2020. Ud over husstandsomdeling til private husstande bliver Ama'røsten omdelt til butikker og kontorer i hele bydelen, samt sendt med posten til alle institutioner og skoler i bydelen.
Midlerne til borgerinddragelsespuljen afsættes i henhold til retningslinjer for anvendelse af borgerinddragelsespuljen jf. lokaludvalgets beslutning på lokaludvalgets møde d. 19. juni 2014.
Økonomi
Beslutning
Der blev stillet forslag om at ordet "juleaktiviteter" erstattes med "vinteraktiviteter". Forslaget blev vedtaget.
Forslaget til puljemiddelbudget 2021 blev derefter godkendt uden afstemning.