Mødedato: 17.03.2022, kl. 17:30
Mødested: Prismen, lokale Spisestuen

Puljeansøgning: Fællesskabsdag 2022 fra Foreningshuset Sundholm 8

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 15.625 kr. til ”Fællesskabsdag 2022”

Problemstilling

På vegne af Foreningshuset Sundholm 8 har Grethe Kildegaard Nielsen søgt om 15.625 kr. i støtte til ”Fællesskabsdag 2022”.

Lørdag den 11. juni klokken 13-19 vil Foreningshuset Sundholm 8 fejre Fællesskabsdag og indbyde til et debat arrangement med musik og gratis fællesspisning. Arrangementet er åbent for alle, og ansøger forventer ca. 100-150 deltagere inklusiv arrangører, frivillige, debattører, lokale borgere og kommunale medarbejdere fra lokalområdet.

Målgruppen er foreninger, frivillige og andre borgere i 2300 S, og ansøger samarbejder med med Frivilligcenter Amager, som leverer arbejdskraft. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 31.250 kr. Ansøger bidrage ikke med kontant egenfinansiering, men med ca. 150 lønnede arbejdstimer fordelt på fire ansatte (værdi ca. 40.000 kr.) og ca. 50 frivillige arbejdstimer fordelt på 5-7 frivillige. Ansøger søger ligeledes Amager Vest Lokaludvalg om 15.625 kr. i støtte. 

Ansøger har tidligere modtaget støtte fra Amager Øst Lokaludvalg til Grundlovsdag i 2019 (Søgt 14.500 kr. modtog 7.250 kr.).

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 15.625 kr.

Begrundelse: Det er et godt koncept, og det er positivt, at dette arrangement er åben for en bredere målgruppe. Der er en del borgere i Amager Øst som er en del af foreningerne i foreningshuset, og derfor er arrangementet for begge bydele.

En mindretal ønskede kun at støtte med halvdelen (7.812,5 kr.)

 

Økonomi

Der er søgt om 15.625 kr. af 2022-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 15.625 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 11. juli 2022. 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 15.625 kr.
Til top