Mødedato: 17.03.2022, kl. 17:30
Mødested: Prismen, lokale Spisestuen

Puljeansøgning: ”Kim” – en totalinstallatorisk kunstudstilling i Galleri Underkant fra Kunst og Musik v. Nikolaj Callesen

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 10.000 kr. til ”Kim” – en totalinstallatorisk kunstudstilling i Galleri Underkant, Kofoeds Skole”

Problemstilling

Nikolaj Callesen har søgt om 10.000 kr. i støtte til ””Kim” – en totalinstallatorisk kunstudstilling i Galleri Underkant, Kofoeds Skole”.

”Kim” udgøres cirka 20 billedkunstneriske enkeltværker, der fylder væggene i Galleri Underkant. Hertil kommer et stort antal objekter, genstande som lange grene, pinde, rustne varme- og vandrør, store og små sten, mursten m.m. alle sammen indsamlet af Nikolaj Callesen over de sidste to år i Københavnske gader og pladser, samt i omkring liggende skov og naturområder. Mange af genstandene er bemalede og andre fremstår som de er. Udstillingen vil være tilgængelig for alle i perioden 5. maj til 30. juni 2022, og ansøger forventer omkring 250 besøgende. 

Bag udstillingen står billedkunstner og tidligere elev på Kofoeds Skole, Nikolaj Callesen, der sidst udstillede på Galleri Underkant i vinteren 2020. 

Til udstillingen ”Kim” søges om støtte til produktion og transport af værker til og fra Galleri Underkant. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 54.500 kr. Der er søgt en række fonde, og på nuværende tidspunkt har ansøger modtaget tilsagn på 10.000 kr. fra Grosserer L.F. Foghts Fond. 

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 10.000 kr.

Begrundelse: Det er interessant, at udstillingen vises for målgruppen på Kofoeds Skole og på den måde sættes kunsten i et nyt lys. Derudover er det positivt, at der er en stor andel af anden finansiering.  

Økonomi

Der er søgt om 10.000 kr. af 2022-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 10.000 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 30. august 2022. 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 10.000 kr.
Til top