Mødedato: 17.01.2008, kl. 18:30

Orientering om bydelsplaner

Orientering om bydelsplaner

Amager Øst Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 17. januar 2008

 

 

5.      Orientering om bydelsplaner

AMØ   5/2008

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg:

1.      at Lokaludvalget hører oplæg fra Jesper Bladt Jørgensen og Simon Kofod-Svendsen fra Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen om bydelsplanlægning og processen for de kommende bydelsplaner

 

 

Amager Øst Lokaludvalgs beslutning på mødet den 17. januar 2008:

 

Jesper Bladt Jørgensen og Simon Kofod-Svendsen orienterede om bydelsplaner generelt og om processen for de kommende bydelsplaner med særligt fokus på Amager Øst.

 

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

På sit møde den 1. december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen regulativ og fordeling af midler til lokaludvalgene (BR 663/05). Regulativ og kommissorium for lokaludvalg er yderligere blevet tiltrådt af Borgerrepræsentationen i 2. behandling den 13. juni 2007 (BR 167/07). I kommissoriet for lokaludvalg fastslås det, at Økonomiudvalget i tæt samarbejde med de enkelte Lokaludvalg skal udarbejde en bydelsplan for hver bydel.

 

Økonomiforvaltningen har udarbejdet et koncept for bydelsplanlægning, kaldet '10 i én', der tager udgangspunkt i en bred dialog med borgere og lokale aktører om byens og bydelenes udvikling. Lokaludvalgene bliver ansvarlige for, at der sker en lokal proces i bydelen, hvor interesserede beboere og lokale aktører kan deltage i udarbejdelsen af bydelsplaner.

 

Konceptet '10 i én' har været i høring hos de daværende eksisterende lokaludvalg (Amager Øst Lokaludvalg var ikke oprettet i høringsperioden) og skal efterfølgende til politisk behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Materialet er pt. i færd med at blive redigeret på baggrund af indkomne høringssvar og skal efter planen behandles i Borgerrepræsentationen den 21. februar 2008. Herefter vil lokaludvalgets medlemmer og suppleanter modtage materialet.

 

På Amager lægger Økonomiforvaltningen op til en p roces hvor arbejdet med bydelsplaner for hhv. Amager Øst og Amager Vest skal ske fra 1. april 2009 til 31. maj 2010.

 

Jesper Bladt Jørgensen og Simon Kofod-Svendsen fra Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen har tilbudt at give Amager Øst Lokaludvalg en orientering om bydelsplaner og den kommende proces.

 

 

 

LØSNING

Jesper Bladt Jørgensen og Simon Kofod-Svendsen, Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen vil orientere om bydelsplanlægning og den kommende proces for udarbejdelse af bydelsplan for Amager Øst.

 

VIDERE PROCES

Økonomiforvaltningen foreslår, at arbejdet med bydelsplan for Amager Øst sker sideløbende med processen for Amager Vest. Processen foreslås gennemført i perioden 1. april 2009 til 31. maj 2010.

 



 

Til top