Mødedato: 16.12.2021, kl. 17:00
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Henvendelse til Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. vilkår for BC37

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget tager kontakt til Kultur- og Fritidsforvaltningen mhp. at drøfte vilkår og intention om ændring af vilkår for BC 37 – badmintonklubben af 1937 på Strandlodsvej 69.
  2. at vedhæftede henvendelse sendes.

Problemstilling

Lokaludvalget blev i april 2021 kontaktet af badmintonklubben BC 37 angående henvendelse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om klubbens brugsaftale for Strandlodsvej 69. Det blev aftalt at BC37 selv skulle tage en dialog med forvaltningen. Efter denne dialog og det sidste udspil til klubben, var lokaludvalgets formandskab sammen med tovholder for BIFUK-arbejdsgruppen inviteret til møde i hallen 9. december. Til mødet havde klubben også inviteret Jan Jeppesen fra AmagerLiv.

Klubben har en lejekontrakt der er uopsigelig til 2046, de ejer selv hallen, vedligeholder og drifter den. Forvaltningen ønsker nu at aftalen enten bliver en erhvervsaftale, hvor der betales markedsleje, eller klubben kan få brugsaftale for den grund, hallen ligger på men kun for 3 år ad gangen.

Formandskabet indstiller derfor at lokaludvalget retter henvendelse til KFF for at sikre at vi holder hånden under eksisterende velfungerende klubber. Vi ønsker ikke en gentagelse som det skete med ABC i Markmandsgade i 2018. Amager Badminton Klub, ABC, måtte dengang lukke, da deres leje blev hævet så økonomien ikke hang sammen.

Artiklen i AmagerLiv kan læses her:https://amagerliv.dk/artikel/badmintonklubbens-st%C3%B8rste-kamp-til-da…;

Løsning

  1. at lokaludvalget tager kontakt til Kultur- og Fritidsforvaltningen mhp. at drøfte vilkår og intention om ændring af vilkår for BC 37 – badmintonklubben af 1937 på Strandlodsvej 69.
  2. at vedhæftede henvendelse sendes.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede sagen.

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Sekretariatet sender henvendelsen til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Til top