Valg af næstformand
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget beslutter stemmeafgivningen er hemmelig, såfremt der er mere end en kandidat til posten som næstformand,
2. at lokaludvalget vælger ny næstformand.
Problemstilling
Næstformand for lokaludvalget Rasmus Steenberger er ved kommunalvalget den 16. november blevet valgt ind i Borgerrepræsentationen og udtræder derfor af lokaludvalget pr. 31.december 2021.
Lokaludvalget skal derfor vælge en ny næstformand blandt sine medlemmer.
Valg
Når lokaludvalgets næstformand vælger at fratræde skal der jf. § 9 stk. 5 i Regulativ for Lokaludvalgene i Københavns Kommune vælges en ny næstformand for den resterende funktionsperiode.
Valget skal, jf. § 9 stk. 2 i Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune, gennemføres som almindeligt flertalsvalg blandt lokaludvalgets medlemmer. Alle medlemmer af lokaludvalget kan stille op som formand eller næstformand, men ingen er forpligtet til at modtage valg.
Jf. regulativets § 9 stk.3 skal formandskabet have folkeregisteradresse i den bydel, hvor lokaludvalget er placeret.
Kandidater
Inden valget den 16. december har Randi Sørensen meddelt, at hun opstiller som næstformand for lokaludvalget. Kandidater får mulighed for at give en kort valgtale på ca. 2 minutter inden valgets gennemførelse og det er muligt at meddele sit kandidatur umiddelbart inden valgets afholdelse den 16. september.
Løsning
Amager Øst Lokaludvalg vælger en næstformand blandt sine medlemmer.
Beslutning
Indstillingens første at-punkt udgik, da der ikke var modkandidater.
Randi Sørensen blev valgt som næstformand.