Supplerende høring: Ved Amagerbanen Syd
Indstilling
Formanden indstiller
1. At Amager Øst Lokaludvalg drøfter høringen.
2. At Amager Øst Lokaludvalg bemyndiger Miljø og Plan arbejdsgruppen til at udarbejde høringssvar i sagen på baggrund af de på mødet faldne bemærkninger.
Problemstilling
Ved den offentlige høring fra den 30. juni 2016 til den 26. september 2016 har kommunen modtaget en række henvendelser, som betyder, at lokalplanforslaget er ændret. Ændringerne har en sådan karakter, at lokalplanforslaget sendes i supplerende høring. Høringsfristen er den 22. december 2016.
Idet ændringerne i materialet har et begrænset omfang i forhold til det tidligere udsendte materiale er høringsmaterialet alene vedlagt denne dagsorden i elektronisk form.
Løsning
At Amager Øst Lokaludvalg drøfter sagen og bemyndiger Miljø- og Plan arbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar i sagen på baggrund af de på mødet faldne bemærkninger.
Beslutning
Amager Øst Lokaludvalg drøftede høringen.
Amager Øst Lokaludvalg besluttede uden afstemning, at genfremsende høringssvar fra den oprindelige høring.