Ansøgning om flytning af bevilling til 2017 - Prags Byhaver
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at der afsættes kr. 37.243 af 2017 puljemidlerne til projekt Prags Byhaver.
Problemstilling
Foreningen Prags Byhaver fik den 22. juni 2016 bevilget kr. 66.825 til etablering af byhaver på Prags Boulevard. Opstartsprocessen har været mere tidskrævende end først beregnet, og Prags Byhaver har derfor kun nået at anvende knap halvdelen af det bevilgede beløb. De har derfor anmodet om at få lov til at overføre den resterende del af bevillingen til 2017, således at projektet kan gøres færdigt i den nye havesæson.
Ansøger vil i januar fremsende revideret tidsplan for projektet.
Løsning
at uforbrugte midler fra bevillingen til Prags Byhaver overføres til 2017-regnskabet.
Økonomi
Der afsættes kr. 37.243 af 2017-puljemidlerne.
Videre proces
Regnskab og evaluering skal være sekretariatet i hænde senest en måned efter projektets afslutning.
Beslutning
Indstillingen godkendt uden afstemning. Der afsættes kr. 37.243 af 2017 puljemidlerne til projektet.
Midlerne afsættes under forudsætning af, at projektet er afsluttet og har aflagt regnskab inden den 1.6 2017.