Puljeansøgning (2017-midler): Bigbandvokaljazz m. indledende foredrag for borgere og
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på kr. 10.000 til Bigbandvokaljazz m. indledende foredrag for borgere og musikinteresserede børn.
Problemstilling
På vegne af The BigBand har Mads Jacob Pagsberg søgt om kr. 10.000 i støtte til Bigbandvokaljazz med indledende foredrag for borgere og musikinteresserede børn.
Der planlægges i alt 10-12 koncerter i hele København i 2017, herunder 3 koncerter på Amager i hhv. Kulturhus Islands Brygge (2 koncerter) og Amager Kulturpunkt (1 koncert). Ansøger har ligeledes været i dialog med Kvarterhuset, som endnu ikke har svaret. Ansøger forventer 40-60 deltagere til hvert arrangement.
Forud for koncerterne vil orkestret sende noder og lyd til interesserede elever, studerende og borgere. Arrangementet består af en halv times introduktion til koncerten inden koncertstart, hvor publikum møder dirigent, komponister, solister og får et indblik i bigbandets arbejde. Koncerterne er åbne for alle borgere. For publikum der ikke deltager i foredraget tages der entre. Ansøger ønsker at foredraget skal være et gratis tilbud til eleverne, deres undervisere og borgere. Koncerterne planlægges i samarbejde med kulturhusene i København.
Det samlede budget pr. koncert er kr. 30.000. Indtægter pr. koncert udgør kr. 20.000. Der er bevilget støtte fra Kunst.dk og Københavns Kommune.
Lokaludvalget har i februar 2016 støttet to koncerter i Kulturhus Islands Brygge med kr. 10.000. Evaluering kan ses på http://www.aølu.dk/assets/Evaluering-bigbandvokaljazz-m-foredrag.pdf
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 10.000. BIFUK finder det positivt, at der i projektet formidles musik til børn og unge.
Økonomi
Der er søgt om kr. 10.000 af 2017-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 10.000.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest en måned efter projektets afslutning.