Mødedato: 14.12.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Status på lokaludvalgets puljemidler

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I 2017 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.457.000 (tallet korrigeret 28.2.) i puljemidler til brug for netværksdannnende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 15. december 2016 besluttede lokaludvalget flg. puljemiddelbudget for 2017:

Tilskud til Miljøpunkt Amager 600.000
Borgerinddragelsespuljen 50.000
Ama'røsten udgivelse 2017 herunder tryk, layout og omdeling 330.000
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter 1.477.000

Til og med lokaludvalgsmødet i november 2017 er der bevilget 975.852 kr. til eksterne ansøgninger og 400.956 kr. til egne projekter af de 1.477.000 kr., der er afsat til interne og eksterne projekter i 2017. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler december 2017" samt "Egne projekter december 2017" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2017. 

Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 93.980 kr. til 9 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt 78.980 kr. Der er indstillet til afsættelse af 150.000 kr. til interne projekter.Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2017.

Såfremt alle indstillinger til dette møde følges, vil der være -66.262 kr. tilbage i bydelspuljen. Lokaludvalgene må maksimalt returnere 5% af puljemidlerne til kommunen, hvilket i indeværende år svarer til 122.850 kr.

Løsning

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringerne blev taget til efterretning.
Til top