Mødedato: 14.12.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning (2018): Ama’r i virkeligheden: Dokumentarfilm for børn og unge på Amager

CPH Dox søger om støtte til  "Ama’r i virkeligheden: Dokumentarfilm for børn og unge på Amager"

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 30.000 kr. til " Ama’r i virkeligheden: Dokumentarfilm for børn og unge på Amager”

Problemstilling

På vegne af CPH:Dox har Marie Ørbæk Christensen søgt om 40.000 kr. i støtte til ” Ama’r i virkeligheden: Dokumentarfilm for børn og unge på Amager”

Projektet er en del af CPH:DOX og ansøger søger om støtte til at realisere et dedikeret familie- og skoleprogram på Amager i samarbejde med Børnekulturhuset Ama’r og med visninger i hele bydelen (Amager Øst og Amager Vest) under festivalen den 12. til 25. marts 2018.

Filmprogrammet består af 22 film og filmpakker, som er nøje udvalgt ift. programmets målgruppe, der tæller elever i både indskolingen (seks film), mellemtrinnet (otte film) og udskolingen (otte film). Sammen med Børnekulturhus Ama’r har ansøger udviklet et program, hvor filmene efterfølgende aktiveres gennem levende og legesyge workshops, der giver børnene de bedste muligheder for at få glæde og gavn ud af den film, de netop har set.

Program fokuserer på to væsentlige temaer: ‘Selvoptaget’ og ‘Mennesket’. Med temaet ‘Selvoptaget’ undersøges hvordan grænserne mellem vores online og offline tilværelse langsomt er blevet udvisket. Der zoomes helt ind på den nye digitale virkelighed og den store byrde det kan være at leve op til både egne og andres profiler på de sociale medier. Med temaet ‘Mennesket’ stilles spørgsmål som: Hvad vil det sige at være et menneske? Og hvordan påvirker vi hinanden – både fysisk og følelsesmæssigt? Temaet tager pulsen på os selv og vores medmennesker og kigger nærmere på både vores indre og vores ydre – fra førstehjælp til næstekærlighed. Begge temaer byder på film, undervisningsmaterialer og workshops, der aktiverer og engagerer både skoleelever i hverdagene og børnefamilier i weekenderne.

CPH:DOX forventer i regi af projektet at kunne afvikle 50 aktiviteter i løbet af den 12.-25. marts 2018 og dermed at kunne engagere mellem 1.000-1.500 borgere og brugere af Amagers kulturhuse i festivalens store udvalg af filmvisninger, workshops og koncerter.

Projektet gennemføres i samarbejde med Børnekulturhus Ama’r, der stiller både medarbejdere og lokaler til rådighed under hele festivalperioden

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på kr. 130.000. Der er en egenfinansiering på kr. 30.000 til lønudgifter. Derudover er der budgetteret med entreindtægter for kr. 20.000. Amager Vest Lokaludvalg er ligeledes ansøgt om kr. 40.000.

Lokaludvalget støttede i september 2015 "CPH:DOX grøn vision og debatarrangementer på Amager" med kr. 28.000. Evaluering kan læses på http://www.aølu.dk/assets/Evaluering-CPH-DOX-Amager-Øst.pdf.

Lokaludvalget støttede i februar 2017 ”CPH DOX for børn og unge på Amager” med kr. 35.000. Evalueringen kan læses på  http://www.xn--alu-0na.dk/assets/Evalueringsskema-CPHDOX-for-B%C3%B8rn-og-Unge-pa%CC%8A-Amager.pdf

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 30.000 kr. Arbejdsgruppen synes CPH:DOX er et godt og relevant kulturprojekt af høj kvalitet, der kommer mange borgere til gode.

Økonomi

Der er søgt om 40.000 kr. af 2017-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 30.000 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 25. april 2018.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Der afsættes en underskudsgaranti på kr. 30.000 af 2018 puljemidlerne til projektet.
Til top