Mødedato: 13.12.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Borgerpanelundersøgelse: Henvendelse om brug af borgerpanel til spørgeskemaundersøgelse om københavnerinddragelse

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at Lokaludvalget drøfter og vedtager, at borgerpanelet for Amager Øst stilles til rådighed til spørgeskemaundersøgelse om københavnerinddragelse.

 

Problemstilling

Københavns Kommunes arbejdsgruppe for initiativet; Mangfoldig og fokuseret københavnerinddragelse har anmodet om at gøre brug af lokaludvalgenes borgerpaneler for at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om inddragelse af borgerne.

Spørgeskemaundersøgelsen består af 16 spørgsmål. Svarene vil sammen med andre initiativer blive brugt i arbejdet med at udvikle nye metoder til dialog og samarbejde med københavnerne.  

Det foreslås, at undersøgelsen forløber i hele januar 2019, men undersøgelsesperioden kan evt. forkortes fx af hensyn til andre borgerpanelundersøgelser. 

Borgere der deltager i undersøgelsen inviteres også til at deltage i konferencen om københavnerinddragelse, som foregår den 30. januar 2019 på Københavns Rådhus.

 

Løsning

At Lokaludvalget drøfter og vedtager, at borgerpanelet for Amager Øst stilles til rådighed til spørgeskemaundersøgelse om københavnerinddragelse.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Hvis det vedtages, at stille borgerpanelet for Amager Øst til rådighed for spørgeskemaundersøgelsen vil undersøgelsen blive sendt ud til borgerpanelet i starten af januar 2019.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Amager Øst Lokaludvalg besluttede, under forudsætning af gennemførelsen af undersøgelsen er i overensstemmelse med GDPR, at borgerpanelet for Amager Øst stilles til rådighed til spørgeskemaundersøgelse om københavnerinddragelse.
Til top