Nedsættelse af ad hoc demokratigruppe
Sagsfremstilling
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget vedtager at nedsætte en ad hoc demokratigruppe.
Problemstilling
I forbindelse med organisationsgruppens arbejde er der stillet forslag om at nedsætte en ad-hoc demokratigruppe, som har til formål at udvikle forslag til et styrket samarbejdet mellem borgerne i Amager Øst og lokaludvalget.
Det foreslås at nedsætte ad hoc gruppen fra lokaludvalgsmødet i januar 2019, samt at demokratigruppen følger og deltager i 'Københavnersnaks'/'Københavnerinddragelse' arbejde og workshops omkring borgerdialog. Demokratigruppen nedlægges synkront med 'Københavnersnaks'/'Københavnerinddragelse', hvorefter gruppen deler sit arbejde og indsigter med lokaludvalget.
Løsning
Lokaludvalget vedtager at nedsætte en ad hoc demokratigruppe.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Ad hoc demokratigruppen nedsættes til lokaludvalgsmødet i januar 2019.
Beslutning
Beslutning
Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Amager Øst Lokaludvalg nedsætter en ad hoc gruppe, der skal arbejde med demokrati. Følgende medlemmer meldte sig til gruppen: Iben Lindemark, Tom Christensen, Ole Meldgaard og Ole Pedersen.