Mødedato: 13.12.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Lysinstallation på Musiktorvet som en del af Copenhagen Light Festival

På vegne af Amager Kulturpunkt har Eva Rehling søgt om 30.000 kr. i støtte til ”Lysinstallation på Musiktorvet som en del af Copenhagen Light Festival”.

Indstilling 

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 30.000 kr. til ”Lysinstallation på Musiktorvet som en del af Copenhagen Light Festival” (fuld støtte).

Problemstilling 

På vegne af Amager Kulturpunkt har Eva Rehling søgt om 30.000 kr. i støtte til ”Lysinstallation på Musiktorvet som en del af Copenhagen Light Festival”. Festivalen løber fra d. 1-24 februar. Beløbet går til at honorere lyskunstneren.

Lysinstallationen vil give de lokale en mulighed for at se deres område og pladsen på en ny måde i en ellers mørk og kold vinterperiode. Det er er en ny måde at invitere til brug af det offentlige rum, hvor en lysinstallation har fri tilgængelighed modsat så mange andre aktiviteter i vinterhalvåret, der foregår indendørs. Værket vil være specifikt til Musiktorvet og virke nyskabende på en måde der giver inspiration gennem forundring

Målgruppen: Alle lokale borgere der færdes i området samt lysinstallations-interessede borgere i det øvrige Kbh

Medfinansiering: El-forbrug, forsikring af værket samt medarbejderressourcer ved op og nedsætning samt løbende opfølgning

Løsning 

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 30.000 kr. med følgende begrundelse: lysinstallationen inviterer til kunst i det offentlige rum og tager Musiktorvet i anvendelse, hvor der fra BIFUKs side ønskes flere aktiviteter. 

Økonomi 

Der er søgt om 30.000 kr. af 2019-puljemidlerne. 
 
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 30.000 kr. 

Videre proces 

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 24. marts (1 måned efter projektets afslutning).

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 30.000 kr. af 2019-puljemidlerne.
Til top