Servicebusser på Amager
Servicebusser på Amager
Amager Øst Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 13. marts 2008
Åbne punkter
8. Servicebusser på Amager
AMØ 38/2008
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, Afventer materiale fra
Ulrik
|
PROBLEMSTILLING
3 repræsentanter for lokaludvalget deltager sammen med repræsentanter for ældrerådene, lokaludvalg Amager Vest og Christianshavn Lokaludvalg i arbejdsgruppe vedr. servicebusser.
Servicebusser er mindre busser, der især skal tilgodese ældre og handicappede m.v.'s særlige behov. De kører i dagtimerne på hverdage og lørdage mellem kl. 10.00 og 16.00.
Arbejdsgruppen har efter borgermøde i Amager Bio den 28. februar 2008 udarbejdet endelig forslag til ruteføring.
Der er ved fastlæggelsen af ruterne taget udgangspunkt i:
· Fordeling af beboere over 65 i området.
· Bustilgængelighed af vejen.
· Ruten samlet skal maksimalt kan have en varighed på 55 minutter.
Deltagerne i arbejdsgruppen på Christianshavn har taget forbehold overfor linieføringen på Christianshavn.
Repræsentanterne for Amager Øst lokaludvalg har ved drøftelserne fastholdt at den tidsmæssige fordeling på ruten mellem Amager og Christianshavn ikke skulle ændres i forhold til den rute, der blev præsenteret på borgermødet.
En enkel repræsentant fra Amager Øst havde foretrukket den alternative linieføring af Vermlandsgade i stedet for af Holmbladsgade.
Vedr. linieføringen ved Bomiparken er valgt ikke at køre helt ind til Tovelillevej da underføringen ved metrostationen ikke i den nuværende form er særlig egnet til brug for gangbesværede. I stedet arbejdet på at føre linie 77/78 eller kun en af linierne helt ind til Bomiparken.
Kort over ruteforslag er vedlagt som bilag 1.
Der er i forbindelse med drøftelserne og borgermøderne gjort opmærksom på følgende forbedringsønsker til den generelle servicebusordning:
· Busserne bør køre hyppigere end hver time.
· Driftsperioden bør udvides til kl. 18.00.
· Servicebusserne bør også køre om søndagen.
· Servicebusserne bør kunne indeholde alle former for handicaptransportmidler, bl.a. handicapscootere.
Lokaludvalget bør evaluere forløbet af borgermødet med henblik på fremtidig borgerinddragelse.
Høringsfristen er den 25. marts 2008.
Lokaludvalget vil få forelagt endeligt ruteforslag på næste lokaludvalgsmøde den 10 april 2008.
LØSNING
Amager Øst Lokaludvalg drøfter og godkender vedlagte udkast til høringssvar.
ØKONOMI
Indstillingen
har ingen økonomiske konsekvenser for Amager Øst Lokaludvalg.
VIDERE PROCES
Høringssvar besluttet på mødet sendes til Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling, som står for høringen efter mødet og senest den 25. marts 2008.
BILAG
1. Ruteforslag
2. Notat om ruteforslag
3. Høringssvar