Mødedato: 12.12.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Status på lokaludvalgets puljemidler

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I 2019 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.540.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. Lokaludvalget har i december 2018 besluttet flg. puljemiddelbudget for 2019:

Tilskud til Miljøpunkt Amager 600.000
Borgerinddragelsespuljen 30.000
Ama'røsten udgivelse herunder tryk, layout og omdeling 271.100
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter 1.638.900

Til og med lokaludvalgsmødet i november 2019 er der bevilget 1.065.617 kr. til eksterne ansøgninger og 402.650 kr. til egne projekter af de 1.638.900 kr., der er afsat til egne og eksterne projekter i 2019. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler 2019" og "Egne projekter pr. december 2019" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2019.

Der er siden lokaludvalgsmødet i november bevilget 450 kr. af borgerinddragelsespuljen til honninghjerter til uddeling ved Juledag i Kvarterhuset d. 23. november.

Det bemærkes at budgettet for Klima- og demokratifestival er overskredet med 800 kr. Der blev købt for mange papkrus, som Amager Øst Lokaludvalg vil bruge til kommende arrangementer. Der er derfor ikke bedt om overførsel fra Amager Vest Lokaludvalg for dette. Budgettet for Amarøsten forventes overskredet med ca. 1700 kr. grundet prisstigning på omdeling. Der er desuden en vis usikkerhed i budgettet, da avisen har forskelligt sideantal fra gang til gang, hvilket har betydning for prisen.

Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 16.000 kr. til én ekstern ansøgning og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges 16.000 kr. Der er desuden indstillet til afsættelse af 48.350 kr. til interne projekter.

Af 2020-puljemidlerne er der ansøgt om 209.387,50 kr. til 6 eksterne ansøgninger, hvortil arbejdsgrupperne har indstillet at der bevilges op til 144.000 kr.

Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2019. Såfremt alle indstillinger følges, vil der være 120.663 kr. i rest. Hertil kan komme mindreforbrug fra endnu ikke afsluttede projekter.

Grundet gældende regler for moms ved kommunal projektstøtte, er der visse typer af projektstøtte, hvor momsen afløftes. Det drejer sig om støtte til musik og "andre kulturelle formål", hvor der afløftes hhv. 2% og 8% af udgifterne. Der kan derfor være forskel på det beløb, der bevilges af lokaludvalget og det beløb, der reelt bliver konteret.

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen om status på bydelspuljen til efterretning.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top