Drøftelse: Lokaludvalgets eksterne kommunikation
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget drøfter lokaludvalgets eksterne kommunikation på baggrund af input fra Rasmus Steenberger.
Problemstilling
Næstformand Rasmus Steenberger har udarbejdet oplæg til drøftelse af lokaludvalgets kommunikation, herunder forslag til evaluering af Amar'røsten ved brug af borgerpanelet og udkast til en digital kommunikationsstrategi for lokaludvalget.
Der ønskes med udgangspunkt i de bilagte oplæg en overordnet drøftelse af lokaludvalgets eksterne kommunikationsindsats og input til forbedring og udvikling af denne.
Løsning
At lokaludvalget drøfter lokaludvalgets eksterne kommunikation på baggrund af input Rasmus Steenberger.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Lokaludvalgets drøftelse vil blive brugt til det videre arbejde med lokaludvalgets eksterne kommunikation. Input vil således blive viderebragt til redaktionsgruppen for Ama'røsten og til Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg.
Væsentlige ændringer i lokaludvalgets eksterne kommunikationsindsats forudsætter at disse vedtages af lokaludvalget.