Fremsendelse af skriftlig henvendelse vedr. ønske om dialog om genopretning af Kastrupvej og Vermlandsgade
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget drøfter og vedtager brev til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. dialog om genopretning af Kastrupvej og Vermlandsgade.
Problemstilling
Med vedtagelsen af Københavns Budget 2020 blev der afsat 57 mio. kr. i anlægsmåltal i 2020-2021 til genopretning af Kastrupvej. Der er desuden mulighed for tilkøb af begrønning for 1,9 mio. kr. til projektet.
Derudover blev der afsat 32 mio. kr. i anlægsmåltal for 2020-2021 til genopretning af Vermlandsgade. Her er der mulighed for tilkøb af begrønning for 350.000 kr.
Løsning
Rasmus Steenberger, næstformand for Amager Øst Lokaludvalg og Iben Lindemark, medlem af Amager Øst Lokaludvalg ønsker at lokaludvalget retter henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med ønske om at indgå dialog med forvaltningen om de to genopretningsprojekter.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen vedtages fremsender sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg hurtigst muligt henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen.