Mødedato: 12.12.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Statusorientering

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Herunder følger en oversigt over aktuelle sager hvori Amager Øst Lokaludvalg er engageret. Sager der har et selvstændigt punkt på dagsordenen er ikke medtaget:

  • Debatmøde om visioner for Nordøstamager
  • Lynetteholmen følgegruppe
  • Erhvervspolitik for Amager Øst
  • Trafik på Wibrandtsvej
  • Juledag i Kvarterhuset
  • Møde i parkbrugerrådet
  • Æbletræer på Prags Boulevard - opstartsmøde
  • Luftforurening

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

Beslutning

Tom Christensen orienterede om møde i Amager Snedkerhus d. 28. november 2019. Lokaludvalgets visionsplan for Nordøstamager blev omdelt og der var flere deltagere fra Borgerrepræsentationen. Nordøstamager-gruppen har haft sidste møde mandag den 9. december, gruppen overdrager sit arbejde til arbejdsgruppen for Planlægning, Erhverv og Trafik i januar 2020.

Rasmus Steenberger fortalte om følgegruppemøde vedr. Lynetteholmen hos By og Havn. Der er flere modeller for at lave opfyldning til etablering af Lynetteholmen. Der er udfordringer med jordtransport både af landvejen og af vandvejen. Der afventer analysearbejde og en offentlig høring over mulig miljøpåvirkninger.

Nicki Wassmann-Brøchner fortalte at gruppen er i gang med at udarbejde et udkast og håber at forelægge materiale for lokaludvalget i januar eller februar 2020.

Rasmus Steenberger orienterede om at der afholdes et opfølgende møde med borgere om trafik på Wibrandtsvej i januar 2020.

Ole Pedersen orienterede om at lokaludvalget deltog på juledag i Kvarterhuset den 23. november 2019. Der var mange mennesker der deltog. I lokaludvalgets julebod var der god dialog med borgerne.

Rasmus Steenberger fortalte, at der har været møde i parkbrugerrådet. Idéer til udmøntning af pulje til projekter kan meldes ind til Jens William Grav eller Rasmus Steenberger.

Trine Hertz orienterede om møde vedr. æbletræer på Prags Boulevard. Der arbejdes videre med projektet og gruppen arbejder videre i januar med forhåbning om at kunne plante træer i foråret.

Iben Lindemark fortalte om møde vedrørende luftforurening med borgere og Miljøpunkt Amager. Det overvejes at foreslå at der nedsættes en ad hoc gruppe på tværs af Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg og Miljøpunkt Amager for at arbejde med luftforurening. En ad hoc gruppe vil blive drøftet i arbejdsgruppen for Miljø og Klima.

Bente Lildballe spurgte til status for boligprojekt ved Middelgrundsvej. Nicki Wassmann-Brøchner orienterede om, at arbejdsgruppen for Planlægning, Erhverv og Trafik har besluttet at afvente tilbagemelding fra forvaltningen i form af naboorientering eller ny lokalplan.

Til top