Mødedato: 12.12.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Ekstern ansøgning (2014): Vinter Løft (BIFUK)

JC Fun søger støtte til Vinter Løft.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til J.C.Fun på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Problemstilling

På vegne af JC Fun søgte Edith Obasi om kr. 64.000 i støtte til Vinter Løft. Projektet handler om at løfte stemmingen og skabe fælleskab mellem børn, unge og voksne omkring vintertiden omkring at møde musik fra varierede kunstnere i Danmark. Målet med projektet er at gøre de ofte triste og korte vinterdage hyggeligere, sjovere og varmere. Arrangementet finder sted 28.2.-2.3. 2014. Målgruppen er alle borgere og der forventes 200 deltagere.
Der vil være flere aktiviter inklusiv drama, musik og dans. Arrangementet vil være netværksdannende da det foregår i en interaktiv atmosfære. Deltagerne vil have mulighed for at kommunikere med hinanden på tværs og udveksle viden, erfaring, venskab og dermed gøre bydelen i spændende og sjovt sted at leve i. Der vil også blive afholdt et seminar om bekæmpelsen af depression.
Ansøger har KIT (Kirke Interaktions Tjeneste) som samarbejdspartner.

Det ansøgte beløb indgår i det samlede budget på kr. 74.000 til honorar, lokaleleje, forplejning, tryk af materialer, transport mm. Der er kr. 10.000 i egenfinansiering. Der er ikke søgt støtte andre steder.

BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 26. november 2013 og indstiller til afslag. Vi kan ikke af ansøgningen se, hvad projektet indeholder, og hvem målgruppen er. Vi havde gerne set en større medfinansiering af projektet, da medfinansieringen på 10.000 kr. udgøres af intern aflønning.

Sekretariatet har efterfølgende været i telefonisk kontakt med ansøger, som kunne oplyse, at arrangementet finder sted i JC Fun's lokaler på Amagerbrogade 251. Målgruppen for projektet er alle. JC Fun er en af flere såkaldte FUN-klubber i København (Foreningen af Unge Nydanskere). FUN's formål er at støtte unge nydanskere i at spille en afgørende rolle i integration i Danmark. Det sker gennem såkaldte FUN-klubber, hvor unge nydanskere i samvær med unge danskere lærer hvordan det er at leve som ung i Danmark. FUN-klubberne oprettes i første omgang ud fra et netværk af lokale frikirker. Klubberne er åbne for alle der ønsker en positiv dialog. Læs mere på www.fun-danmark.dk.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til J.C.Fun på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 64.000 af 2014-puljemidlerne.

Beslutning

Randi Sørensen foreslog at den sidste sætning af indstillingen udgik og at man i stedet skriver: ”LU vil gerne i dialog med arrangørerne om foreningens arbejde på Amager.”
Arbejdsgruppens indstilling blev med ovenstående tilføjelse vedtaget uden afstemning. Der tildeles således ingen støtte til projektet.
Til top