Ansøgning om støtte til gavlbelysning på Øresundsvej
Ansøgning om støtte til gavlbelysning på Øresundsvej
Amager Øst Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 12. juni 2008
5. Ansøgning om støtte til gavlbelysning på Øresundsvej
AMØ 83/2008
BESLUTNING
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg:
Indstillingen blev godkendt efter afstemning med
stemmerne 11 for, 3 imod og 2 undlader. |
PROBLEMSTILLING
Der er udarbejdet en belysningsplan for Øresundsvej i forbindelse med renoveringen
med anlæggelse af nye cykelstier. Belysningsplanen er udarbejdet af Thing og Wainø
Landskabsarkitekter i samarbejde med ÅF Hansen og Henneberg og består blandt andet af
lyssætning af gavlene. 7 gavle er udpeget til belysning (se vedlagte kortmateriale). Lysprojektet
skal gennemføres inden for Øresundsvejprojektets samlede økonomiske ramme, hvilket ikke
tillader mere end 5 gavle. Det betyder at gavlen på ejendommen Øresundsvej 16 (når man
bevæger sig mod Amager Strandpark) spares væk og dermed
ryger ud af projektet. Ejendommen Øresundsvej 16 søger derfor Lokaludvalget om
støtte til lysprojektet
LØSNING
BIFUK indstiller, at der bevilges 100.000 kr. til projektet. Dog under betingelse af, at belysningen ikke påfører lejerne i ejendommen forøgede husleje eller forøget fællesudgifter.
BIFUK finder på baggrund af puljemiddelkriteriernes bestemmelser om, at der kan gives støtte byudvikling og forskønnelse, at projektet med sin karakter af kunstnerisk udsmykning falder ind under kriterierne. Endvidere finder BIFUK det rimeligt, at også ejendommen Øresundsvej 16 får tilskud til belysningen eftersom 5 ud af de 7 af Teknik og Miljøforvaltningen udvalgte gavle får belysningen dækket i forbindelse med Teknik og Miljøforvaltningens renovering og byrumsskabende projekt på Ør esundsvej, og én gavl får tilskud af Områdefornyelsen. For at helheden i projektet kan gennemføres indstilles det derfor, at der gives derfor tilskud til Øresundsvej 16.
BILAG:
Ansøgningsskema med beskrivelse af projektet.
Videre proces:
Såfremt lokaludvalget imødekommer ansøgningen, skal regnskab
og evaluering foreligge senest 1. december 2008