Mødedato: 12.06.2008, kl. 19:00

Ansøgning om støtte til inventar til kulturelle arrangementer i Amager Øst

Ansøgning om støtte til inventar til kulturelle arrangementer i Amager Øst

Amager Øst Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 12. juni 2008

 

 

3.      Ansøgning  om støtte til inventar til kulturelle arrangementer i Amager Øst

AMØ  95/2008

 

 

BESLUTNING

Formanden Indstiller til Amager Øst Lokaludvalg:

1. at. Lokaludvalget godkender indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen

2. at. Ansøgningen imødekommes under forudsætning af, at der foreligger regnskab for de tildelte puljemidler senest 1. oktober 2008

 

Under henvisning til, at tilsvarende inventar ikke kan lejes i Københavns Kommune og til at leje af inventaret hos tredjemand koster ca. 80.000 kr., blev indstillingen enstemmigt godkendt,

 

 

Ole Pedersen, Randi Sørensen og Jens William Grav har erklæret sig for inhabile ved behandlingen af dette punkt. Ole Pedersens suppleant Tommy Jensen er indkaldt. Randi Sørensens og Jens William Gravs suppleanter kunne ikke deltage.

 

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Områdefornyelsen i Øresundskvarteret arbejder med at udvikle Amager Kulturpunkt til et Musiktorv. Det indbefatter bl.a. en overdækning af arealerne mellem Amager Bio, Røde kro og de andre bygninger. Torvet skal fungere som et fælles aktivitetsrum for forskellige musikalske og fysiske udfoldelser.

I 2007 blev de første markeds- og kulturdage på området afholdt. For at skabe gode fysiske rammer om kulturdagene ønsker Kulturpunktet at anskaffe en mobil scene og et antal pavilloner og telte. Områdefornyelsen ansøger Amager Øst lokaludvalg om et tilskud på 100.000 kr. af puljemidlerne hertil.

 

Amager Øst Lokaludvalg behandlede en lignende ansøgning fra Områdefornyelsen på sit møde den 15. maj 2008. Af beslutningsprotokollen fra mødet fremgår følgende:

 

" Indstillingen blev ikke godkendt. Områdefornyelsen bedes om at fremsende en ny ansøgning til mødet i juni, hvor der gives en række præciseringer vedr. vilkår for udlån af scene mv.

 

 

LØSNING

Områdefornyelsen har fremsendt en ny ansøgning. BIFUK indstiller, at ansøgningen imødekommes under forudsætning af, at Amager Kulturpunkt tilkendegiver, at man når områdefornyelsen lukker, er villig til at overtage og udlåne teltene på samme vilkår, som beskrevet i af Områdefornyelsen i ansøgningen. Lokaludvalget stiller endvidere som betingelse, at betingelserne for udlån blødes op, så de angivne regler er gældende "i udgangspunktet", dvs. så der kan dispenseres for dem, ved særlige behov. Det er arbejdsgruppens holdning, at regelsættet primært skal sikre, at teltene bruges almennyttigt, og ikke til rent private formål.

 

ØKONOMI

Der ansøges om et beløb på 100.000 kr. af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler.

 

VIDERE PROCES

Der skal afgives regnskab for forbruget af puljemidlerne senest 1. oktober 2008.

 

BILAG

 

Ansøgning

Erklæring fra Amager Kulturpunkt

Udkast til webformular (lån af udstyr)

 

 



 

Til top