Mødedato: 11.12.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Drøftelse og vedtagelse af årsplan 2015

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og godkender udkast til årsplan for 2015

2) At Amager Øst Lokaludvalg vedtager dato og form for seminar afholdelse i 2015

Problemstilling

Årsplan 2015
De faste arbejdsgrupper har alle udarbejdet en årsplan for arbejdet. Årsplanen skal ses som en ramme for arbejdsgruppernes arbejde herunder en retningslinie for hvilke aktiviteter lokaludvalget prioriterer, at sekretariatet skal arbejde med i 2015.

Det gennemgående element i årsplanen er et ønske om at styrke borgerinddragelsesprocesserne både i forhold til høringssagerne og i forhold til lokaludvalgets egne projekter. For at støtte op om årsplanen vil sekretariatet frem til sekretariatet frem til maj ændre sin organisering således at der bliver skabt større mulighed for en fokuseret tilgang til borgerinddragelse og kommunikation på tværs af arbejdsgrupperne med henblik på at styrke og udvikle det metodiske arbejde. 

Det forslås at årsplanen revideres og udbygges på baggrund af seminaret i foråret 2015.

Sekretariatet kan løfte de opgaver inden for BIFUK og SOSU arbejdsgrupperne som dfer er beskrevet i Årsplanen. I forhold til Miljø og Plan arbejdsgruppen kan sekretariatet facilitere interessentkortlægning indenfor de enkelte projekter. Dog kan sekretariatet ikke understøtte en egentlig projektudvikling i foråret 2015 udover projektet "Kastrupvej og Backersvej" idet dette projekt primært bæres af tovholderne for projektet. 

Det kan ikke forventes at sekretariatet i foråret 2015 kan understøtte lokaludvalgets egne projekter og aktiviteter udover de der er beskrevet i årsplanen.

Seminar aktiviteter i 2015:
Sekretariatet har foretaget en spørgerunde med henblik på at afklare hvorvidt er i 2015 skal afholdes 2 endagsseminarer eller et weekendseminar, samt undersøge hvornår seminaraktiviteterne i foråret skal ligge.

Weekend eller dagsseminar:
8 medlemmer / suppleanter har svaret på spørgsmålet om hvorvidt der ønskes dag eller weekendseminar. 4 har tilkendegivet, at de ønsker weekendseminar. 4 har tilkendegivet, at de ønsker 2 dagsseminarer.

Datoer:
12 medlemmer /suppleanter har svaret på hvilke af de forslåede datoer de kan deltage i seminaraktivitet i løbet af foråret 2015. Alle der har deltaget i spørgerunden kan deltage i seminar aktiviteter i weekenden den 18-19 april 2015 hvorfor det forslås at vælge denne weekend hvad enten der skal afholdes endags eller weekendseminar.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter årsplanen

At Amager Øst Lokaludvalg beslutter hvorvidt der skal afholdes et weekendseminar eller 2 endagsseminarer i 2015 samt dato for afholdelse af seminaraktiviteter i foråret.

Beslutning

Årsplanen blev godkendt uden afstemning.

Der blev begæret afstemning om hvorvidt der skal afholdes endags- eller weekendseminar.

For at afholde et weekendseminar stemte følgende:
Per Lönn Christensen, Jan Kyrsting, Steen Olesen, Michael Bagge Kuehn, Käte Hommelgaard, Jens William Grav, Randi Sørensen, Eva Damgaard, Ole Pedersen.

Imod at afholde weekendseminar stemte: Ib wendrup, Sven Løntoft, Lasse Rossen, Ole Melgaard.

Følgende undlod at stemme. Karl vogt-Nielsen, Iben Lindemark, Sten Lykkebo, Svend Aage Sørensen.

Dermed blev det besluttet at afholde weekendseminar i 2015.

Uden afstemning blev det besluttet at afholde seminaret i weekenden 18-19 april.

Til top