Mødedato: 10.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Godkendelse af budget for Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler 2016

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Amager Øst Lokaludvalg godkender budgettet for puljemidler 2016

2) at Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 220.000 af 2016-puljemidlerne til tryk, layout og omdeling af Ama'røsten

3) at Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 30.000 af 2016-puljemidlerne til Lørdage på Musiktorvet 2016

Problemstilling

Lokaludvalgene i Københavns Kommune skal godkende budget 2016 for puljemidlerne. Borgerrepræsentationen har i 2015 afsat kr. 2.472.000 i puljemidler til selvstændig varetagelse i Amager Øst Lokaludvalg til netværksdannnende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter.

På den baggrund fremlægges følgende budget for puljemidler 2016 til godkendelse i Amager Øst Lokaludvalg.

Tilskud til Miljøpunkt Amager 600.000
Borgerinddragelsespuljen 50.000
Ama'røsten udgivelse 2015 herunder tryk, layout og omdeling 220.000
Lørdage på Musiktorvet 2016 30.000
Puljemidler til interne og eksterne projekter og aktiviteter 1.572.000

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg godkender budgettet for puljemidler 2016.

Midlerne til Miljøpunkt Amager blev afsat i forbindelse med godkendelse af årsplan på lokaludvalgsmødet den 19. november 2015.

Midlerne til Ama'røsten afsættes på baggrund af regnskab for 2015, samt tidligere projektbeskrivelse af Ama'røsten. Ud over husstandsomdeling til private husstande bliver Ama'røsten omdelt til butikker og kontorer i hele bydelen samt til alle institutioner og skoler i bydelen. 

Midlerne til Lørdage på Musiktorvet afsættes i henhold til samarbejdsaftale, som Amager Øst Lokaludvalg godkendte i februar 2014. Samarbejdsaftalen er bilagt denne indstilling til orientering.

Økonomi

Såfremt indstillingen imødekommes afsættes der kr. 220.000  til Ama'røsten og kr. 30.000 til Lørdage på Musiktorvet.

Beslutning

Formanden orienterede om at det rette beløn til disposition i 2016 er 2.462.000 kr.

Formanden oplyste, at budgettet for Ama'røsten er nedsat ifht. de tidligere år idet det er blevet billigere at udgive bladet. I 2015 er der anvendt 200.000 til formålet. Det forventes således at omfanget af udgivelsen forbliver uændret.

Amager Øst Lokaludvalg godkendte budgettet for 2016

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 220.000 af 2016-puljemidlerne til udgivelse af Ama'røsten i 2016.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 30.000 til Lørdage på Musiktorvet i 2016.

Til top