Mødedato: 10.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Status på lokaludvalgets puljemidler december 2015

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I 2015 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.463.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 11. december 2014 besluttede lokaludvalget puljemiddelbudget for 2015. Det oprindelige budget blev revideret på mødet den 25. juni. Det reviderede budget er angivet herunder. 
 

1. Tilskud til Miljøpunktet 600.000
2. Borgerinddragelsespuljen 50.000
3. Socialpuljen 50.000
4. Ama'røsten udgivelse og omdeling i 2015 300.000
5. Aktiviteter i regi af faste arbejdsgrupper 163.000
6. Øvrige aktiviteter i regi af lokaludvalgets årsplan 172.000
7. Puljemidler til øvrige interne og eksterne projekter, 2. halvår 2015 1.128.000

Til og med lokaludvalgsmødet i november 2015 er der bevilget kr. 1.607.634 til eksterne og interne projekter og aktiviteter i 2015 (pkt. 5-7). Bevillingen overstiger budgettallet, da der løbende har været mindreforbrug på både interne og eksterne støttede projekter. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler december 2015" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2015.

Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om kr. 472.584 af 2015-puljemidlerne til 10 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt kr. 182.921. 
Hvis indstillingerne til dette møde følges vil der være kr. 6.520 tilbage af 2015-puljemidlerne.

Der er til dette møde endvidere 4 ansøgninger om i alt kr. 149.200 af 2016-puljemidlerne. Arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges kr. 62.700. Der er desuden indstillet til afsættelse af kr. 25.500 til interne aktiviteter i 2016.

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

Formanden orienterede om,  at Økonomiforvaltningen har oplyst, at de 100.000 kr. som lokaludvalget i oktober afsatte til undersøgelse af proces omkring lokalplan for Krimsvej kan anvendes til formålet.

Formanden orienterede om, at det endnu ikke er udstedt tilladelse til etablering af midlertidig trafiklegeplads på den gamle busholdeplads ved Formosavej jf. lokaludvalgets beslutning den 20. november om at afsætte kr. 70.000 til projektet. Derfor tilbageføres midlerne til 2015 puljen og der er derfor 76.520 kr. tilbage i puljen såfremt indstillingerne til mødet imødekommes.

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

Til top