Støtteerklæring til Amagerbanens Venner
Indstilling
Formanden indstiller, at Amager Øst Lokaludvalg godkender den bilagte støtteerklæring.
Problemstilling
Foreningen Amagerbanens Venner opfordrede på lokaludvalgets møde den 19. november Amager Øst Lokaludvalg til at udarbejde en støtteerklæring i forbindelse med foreningens ønske om at opføre et overkørselsanlæg.
Til orientering har Amagerbanens Venner oplyst sekretariatet, at både Teknik- og Miljøforvaltningen har meddelt foreningen, at der ikke umiddelbart er nogle sikkerhedsmæssige eller trafikmæssige problemer i forbindelse med etablering af overkørselsanlæg. Det forventes, at Teknik- og Miljøborgmester vil stille et medlemsforslag i Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med sagen.
Løsning
Miljø- og Plan arbejdsgruppen drøftede opfordringen på dets møde den 25. november og har på den baggrund udarbejdet bilagte udkast til støtteerklæring som lokaludvalget bedes godkende.