Mødedato: 10.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3
Puljeansøgning (2016-midler): Performing Bodies in Interactive Environments
Atelier Hotel Pro Forma søger støtte til projektet "Performing Bodies in Interactive Environments".
Indstilling og beslutning
Et flertal i BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,1) At Amager Øst Lokaludvalg undlader at støtte projektet.
Problemstilling
På vegne af Atelier Hotel Pro Forma har Peter Jentsch søgt om kr. 10.000 i støtte til projektet "Performing Bodies in Interactive Environments". Atelier Hotel Pro Forma ønsker at indlede et samarbejde med den tyske forsker, arkitekt, scenograf og videokunstner Chris Ziegler. Formålet med besøget er at trække på hans store viden om brugen af interaktive digitale værktøjer i forbindelse med udvikling af kunst og events.Der afholdes 3 gratis arrangementer på Atelier Hotel pro Forma på Strandlodsvej for lokale borgere, andre københavnere og medlemmer af kunstmiljøet i perioden 6. maj til 6. juli. Ansøger forventer 50-85 deltagere pr. gang.
Målgruppen, som er borgere samt kunstnere, der interesserer sig for feltet, vil få inspiration til, at gå i gang med eller fortsætte arbejdet med digitale projekter, og får konkret værktøjer til, at udvikle avancerede løsninger. Ansatte kunstnere og administrativt personale fra Atelier Hotel Pro Forma vil udveksle erfaringer med, og indgå i samarbejde med Chris Ziegler, om at bygge videre på tidligere erfaringer og kompetencer.
Det samlede budget er på kr. 70.500. Øvrige udgifter finansieres vha fonde og der er en egenfinansiering på kr. 15.500.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og et flertal indstiller, at projektet ikke støttes. Flertallet finder, at målgruppen er for snæver, og at aktiviteten ikke er netværksskabende i bydelen.
Økonomi
Der er søgt om kr. 10.000 af 2016-puljemidlerne.
Et flertal i arbejdsgruppen har indstillet, at projektet ikke støttes
Et flertal i arbejdsgruppen har indstillet, at projektet ikke støttes
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 6. august 2016.Beslutning
Randi Sørensen stillede forslag om at projektet støttes med kr. 10.000.
For forslaget om at støtte projektet med kr. 10.000 stemte: Randi Sørensen, Lasse Rossen, Eva Damgaard
Imod ændringsforslaget stemte: Karl Vogt Nielsen, Rune Solvang, Stefan Nordgaard, Käte Hommelgaard, Sten Lykkebo, Bruno Jacobsen, Jens William Grav, Ole Melgaard, Ole Pedersen, Nicki Brøchner, Rene Madsen, Ib Wendrup, Carsten Sahl Mortensen, Jan Kyrsting, Steen Olesen.
Følgende undlod at stemme: Michael Bagge Kuehn
Projektet støttes ikke.