Mødedato: 10.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3
Puljeansøgning (2016-midler): Spring Festival 2016
ZeBU og Børnekulturhus Ama'r søger støtte til Spring Festival 2016.
Indstilling og beslutning
BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr.35.000
Problemstilling
På vegne af ZeBU og Børnekulturhus Ama'r har Henriette Kudsk søgt om kr. 90.000 i støtte til Spring Festival 2016. Spring Festival er en international børneteaterfestival, der finder sted i Amager Kulturpunkt fra den 24.-29. maj 2016. Målgruppen er alle borgere og der forventes 10.000 deltagere. Programmet vil indeholde 60 forestillinger der kan give oplevelser til alle og er målrettet både dansk og internationalt publikum. Ud over teaterforestillinger vil der være bl.a. sansestier, workshops for fysisk handicappede børn, maske- og billedværksted for lokale skoler, medieworkshop for 8. klasser fra Amager Øst og mange andre aktiviteter, der ikke er forestillinger.Lokaludvalget har tidligere støttet Spring Festival. I 2012 blev der søgt kr. 150.000 og bevilget kr. 25.000. I 2014 blev der søgt 75.000 og bevilget 65.000 til budgetposten "Øvrige aktiviteter for børn og voksne".
Det samlede budget for festivalen er kr. 2.109.000. Udgifterne finansieres via en række fonde, samt billetindtægter (aften- og weekendforestillinger). Der søges 90.000 fra både Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg. Spring Festival samarbejder med Copenhagen Volunteers, der stiller 70 frivillige til rådighed. Egenfinansiering finder sted i form af lønnet personale, udvikling af hjemmeside m.m. Ansøger har eftersendt revideret budget d. 1.12. samt uddybning vedr. workshops for skolebørn.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr.35.000. Arbejdgruppen ønsker specifikt at støtte aktiviteterne ”ZERUM Skoleworkshop” og "Spring Plus Ungdomsredaktion” under forudsætning af at disse aktiviteter specifikt er målrettet Amager Øst bydel.
Økonomi
Der er søgt om kr. 90.000 af 2016-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 35.000
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 35.000
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 29. juni 2016.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Projektet ydes støtte på kr. 35.000 af 2016 puljemidlerne.