Mødedato: 10.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Udvidelse og genforening af Amagerbanen

Amagerbanens Venner søger støtte til Udvidelse og genforening af Amagerbanen.

Indstilling og beslutning

Miljø og plan-arbejdsgruppen indstiller,

1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr.60.450

Problemstilling

På vegne af Amagerbanens Venner har Peter Kristensen søgt om kr. 60.450 i støtte til Udvidelse og genforening af Amagerbanen. De tiltag, der søges støtte til, vil betyde, at hele strækningen vil kunne bruges i mange år fremover. Banen som pt. bruges er på 500 m. Fremover vil banen være på 1000 m.

Der søges støtte til rydning af buske og krat v. gartnerfirma, smedearbejde på sporskifter, køb af to skinnecykler, samt 40 m træ-togskinner som samlesæt, som skal forbinde de to jernbaner som et overkørselsanlæg med tilhørende ramper, således at cykler og barnevogne fortsat kan krydse jernbanen.  Ansøger har lagt væk på, at næsten alle opgaverne udføres af lokale virksomheder.

Der er ingen kontant egenfinansiering, men ansøger lægger frivillige arbejdstimer i projektet.
Lokaludvalget har på sit møde den 25. juni 2015 givet støtte til "Skinnecykel arrangementer", samt til filmen På sporet af Amagerbanen. Evaluering kan læses på http://www.aoelu.dk/puljemidler/det-har-vi-stottet/

Løsning

Miljø og plan-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr.60.450, Arbejdsgruppen ser projektet som et godt netværksskabende initiativ, der giver borgerne mulighed for at få en god oplevelse og sætter området på landkortet og er med til at bevare og fortælle en vigtig del af bydelens historie.

Økonomi

Der er søgt om kr. 60.450 af 2015-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr.60.450

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 4. januar 2016.

Beslutning

Karl Vogt Nielsen stillede forslag om ikke at støtte projektet.

For ændringsforslaget stemte: Karl Vogt Nielsen og Jan Kyrsting

Imod ændringsforslaget stemte: Rune Solvang, Stefan Nordgaard, Ib Wendrup, Carsten Sahl Mortensen, Steen Olesen, Michael Bagge Kuehn, Sten Lykkebo, Randi Sørensen, Lasse Rossen, Bruno Jacobsen, Jens William Grav, Nicki Brøchner, Eva Damgaard, Ole Melgaard, Ole Pedersen

Følgende undlod at stemme: Käte Hommelgaard, Rene Madsen

Nicki Brøchner stillede forslag om at støtte projektet med kr. 55.700 (det ansøgte beløb fratrukket indkøb og fragt af 2 skinnecykler).

Der blev således begæret afstemning om indstillingen. For at støtte projektet med det ansøgte beløb kr. 60.450 stemte:

For indstillingen stemte: Rune Solvang, Jan Kyrsting, Stefan Nordgaard, Ib Wendrup,  Steen Olesen, Michael Bagge Kuehn, Sten Lykkebo, Käte Hommelgaard, Randi Sørensen, Lasse Rossen, Bruno Jacobsen, Jens William Grav,  Eva Damgaard, Ole Melgaard, Ole Pedersen

Imod indstillingen stemte: Carsten Sahl Mortensen, Nicki Brøchner,

Følgende undlod at stemme:  Karl Vogt Nielsen, Rene Madsen.

Projektet støttes med kr. 60.450 af 2015 puljemidlerne

Til top